Faktaboks

Carl Peter Thunberg
Født
11. november 1743, Jönköping, Sverige
Død
8. august 1828, Uppsala, Sverige
Carl Peter Thunberg
Stik af Carl Peter Thunberg efter maleri af P. Krafft, 1808.
Carl Peter Thunberg
Af /TOPFOTO/Ritzau Scanpix.

Carl Peter Thunberg var en svensk læge og botaniker. Fra 1784 var han professor i medicin og botanik ved Uppsala universitet.

Thunberg var elev hos Carl von Linné. Han foretog en lang række rejser for at indsamle naturalier, bl.a. i Sydafrika 1772-1775, i Japan 1775-1776 og på Ceylon (Sri Lanka) 1777-1778; de meget store samlinger beskrev han i 294 mindre afhandlinger. Blandt hans vigtigste større værker er Flora Iaponica (1784), Resa uti Europa, Africa, Asia, förrättad ifrån år 1770 til 1779 (1788-93) og Flora Capensis (1807-15).

Han har fået planteslægten Thunbergia samt flere forskellige plantearter opkaldt efter sig.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig