støvblad

Artikelstart

Støvblad, stamen, støvdrager, støvbærer, fertilt blad i en blomst. Et typisk støvblad er opbygget af en tynd støvtråd (filament) og en bred støvknap (anther). Sidstnævnte består af fire støvsække, der er adskilt af et parti af sterile celler, konnektivet eller knapbåndet.

Støvsækken

I støvsækkene produceres de fertile celler, de hanlige gameter. Gennem støvtråden og videre op i konnektivområdet løber en ledningsstreng, der forsyner hele støvbladet med næring. De enkelte støvsække er opbygget af en væg af flere cellelag og inderst inde et antal pollenmoderceller, der ved meiose (reduktionsdeling) danner de haploide mikrosporer, som spirer til pollenkorn eller hanlige gametofytter, der hver producerer to hanlige gameter (kønsceller). Ved modenhed vil der dannes en fælles åbning i hver støvknaphalvdel, dvs. at støvsækkene under deres sene udvikling fusionerer to og to, og en længdespalte i hver side giver pollenkornene mulighed for at komme ud fra alle fire støvsække. Der kendes også eksempler på poredannelser i toppen af sækkene eller dannelse af klapper, fx i laurbærfamilien.

Støvtråden

Hos visse støvblade forgrener tråden sig i et antal grene, der hver ender med en støvknap; hos andre spaltes tråden næsten til grunden, hvorved der opstår knippestillede støvblade, som det ses hos bl.a. perikonslægten. Støvtråde kan vokse sammen, så de danner et rør med de frie knapper i midten af blomsten, fx hos mange ærteblomstrede slægter, eller knapperne kan vokse sammen, mens trådene forbliver frie, som det ses hos kurvblomsterne. Der kan også ske sammenvoksning med andre af blomstens blade, idet støvtråde kan vokse sammen med kronbladenes nedre region, så kun knapperne er frie, som man ser hos Fuchsia, eller der kan ske sammenvoksning mellem støvtråde og dele af frugtbladene som i griffelstøtten hos orkidéer.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig