Brylle Kirke

Kirken er opført i den romanske periode angiveligt i slutningen af 1100-tallet. De romanske kirker kendetegnet ved brug af runde buer blev bygget af natur- og teglsten, og i Brylle er kirken opført i granit.

I skibet har der oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord. De er begge muret til, da den nuværende indgang er gennem tårnet. Både korets og skibets østlige gavle er glatte. Kun er korets gavl smykket med små tinder på toppen og bunden, som angiveligt er sat på i den historicistiske periode.

Teglstenene kom til Danmark i middelalderen. Det gav mulighed for, at man kunne bygge billigere og nemmere, og i den sene middelalder blev det i den nye, gotiske stil. Tilbygningerne er opført i brændt tegl kaldet munkesten, som er lidt større end nutidige mursten. Den gotiske stil er kendetegnet ved dekorationer af trappeformede gavle med kamtakker og systemer af dekorative murnicher i form af blændinger, og særligt var der præference for høje spidsbuer.

I den gotiske periode opførte man først tårnet vest for skibet og derefter våbenhuset mod syd. Tårnets tag er noget atypisk orienteret, da det er vinkelret på skibets tagretning. Det har øverst glamhuller til klokkernes lyd og fladbuede blændinger. Både tårnet og våbenhusets kamme har fået tinder, som der er på korets kam.

Kirken er i det indre hvidkalket med kalkmalede dekorationer.

Kirkerummet bærer i høj grad præg af dets krydshvælvede lofter. Hvælvene kom til i den gotiske periode, hvor man med teglstenene nu kunne lave de lette, opadstræbende hvælv. Her erstattede man det oprindelige bjælkeloft med hvælv, som man byggede ind i den eksisterende, romanske kirke.

I korbuen står der en romansk døbefont af granit. Den er smykket med flere rundstave.

Der er ligeledes bevaret et korbuekrucifiks fra den sengotiske periode omkring 1475. Som navnet antyder hang det oprindeligt på dets traditionelle plads over korbuen.

Prædikestolen fra 1854 er et enkelt arbejde løst inspireret af gotiske forlæg. Den har i fagene arkader, hvori der står figurer af apostlene, som stammer fra en middelalderlig altertavle fra slutningen af 1400-tallet.

Altermaleriet fra 1882 viser Kristus hos Maria og Martha. Det er udført af Christian Lauritzen som en kopi efter Christen Dalsgaard. Maleriet er indsat i en nygotisk ramme.

Der er i kirken bevaret flere gravsten fra 1600-tallet.