Branderup Kirke

Kirkegården, som omkring år 1900 blev udvidet mod syd, omkranses mod øst af et gammelt kampestensdige, mens der mod syd og nord er nyere stendiger. Mod nord afgrænses kirkegården af hæk.

Kirken består af et romansk kor og skib, der primært er opført af granitkvadre, selvom der også findes munkesten enkelte steder i murværket. I sengotisk tid kom vesttårnet til, og foran syddøren blev der i renæssancen opført et våbenhus. Tidligere havde koret også en apsis.

Østligt i skibets mure er der spor efter en standsning i byggearbejdet ved kirkens opførelse. Tagværkerne over kor og skib er meget forskellige, hvilket tyder på, at koret og apsis har stået færdige et stykke tid, før skibet blev færdigbygget.

Den romanske apsis blev nedrevet allerede i gotisk tid og erstattet af en østgavl med et lille vindue. En række kvader fra apsissen blev genbrugt i opførslen af denne nye gavl. I koret findes et næsten urørt, oprindeligt nordvindue, mens de to nordvinduer, der engang har eksisteret i koret, i dag er tilmuret og kun kan ses på ydermuren. Oprindeligt har kirken haft to store rundbuede døre. I dag er det dog kun den søndre, der er åben, mens den nordlige er muret til.

I sengotisk tid fik kirken et tårn mod vest. Tårnet af såkaldt ”Tørninglen-type”, hvilket vil sige at det har spir og trekantede gavle i alle fire verdenshjørner. Tårnet er opført i munkesten, men er skalmuret i syd og vest flere gange. Mod syd har tårnet et rundbuet vindue, som oprindeligt har været spidsbuet, og noget usædvanligt har tårnet også en oprindelig dør mod vest. Denne blev senere muret til, men er i dag igen åbnet.

Våbenhuset er første gang nævnt i 1682, og stammer sandsynligvis fra renæssancen. Det er opført i hårdtbrændte, røde teglsten.

Indvendigt står kirken med hvidtede vægge og bræddelofter, undtagen det kvadratiske tårnrum, som er overhvælvet med et krydshvælv og er forbundet med skibet gennem en rundbuet arkade.

Kirken har i dag ingen kalkmalerier, men i 1930 blev der opdaget spor efter kalkmalerier fra 1500-tallet på triumfmurens vestside, som forestillede pinsefesten omgivet af svære søjler. Disse var stærkt ødelagte og er siden kalket over.

Kirkens ældste inventar er den romanske døbefont med kumme af grå granit og fod af rød granit, som står i skibets nordøstlige hjørne.

Alterbordet stammer sandsynligvis fra gotisk tid, samtidigt med apsissens nedrivning. Det er muret af munkesten og består af en murstensskal med en lav rundbuet åbning.

Placeret over buen mellem koret og skibet har kirken en gotisk korbuekrucifiksgruppe fra omkring år 1400, som sandsynligvis stammer fra samme værksted som krucifikserne i Vonsbæk og Bevtoft Kirker.

Altertavlen er en gotisk skabstavle fra omkring 1475 med to fløje. Midtskabets oprindelige figurgruppe forestiller Marias himmelkroning og står nu ved skibets vestvæg. Midten af altertavlen udgøres i dag af et lidt dystert maleri af Kristus på korset fra omkring 1718. Fra hans bryst sprøjter vand ned i en skål og blod ned i en kalk. Maleriet flankeres af to oprindelige fløje, som indeholder de 12 apostle.

Prædikestolen er fra 1725 og er sekssidet. Tre af dens fag springer frem som en karnap, og sammen med den tilhørende himmel, som følger samme grundplan, er det tydeligt, at den er inspireret af andre prædikestole på egnen. I 1952 blev der fjernet en egetræsmaling fra stolen, og den fremstår derfor nu med barokstaffering.

Alterbordspanelet består af endestykkerne fra et glat, malet panel fra 1774, mens forsiden stammer fra en degnestol, der blev splittet ad i 1952. Degnestolen var historisk der, hvor degnen sad under gudstjenesterne. Den oprindelige forside fra 1774 er i stedet opstillet i tårnrummet.

Ved korets nordside findes seks historiske gravsten fra perioden 1739-1846, mens der i våbenhusets gulv findes en gravsten over Detlef Bagge, død 1750. I skibets nordvæg findes en mindetavle i marmor over sognets faldne i 1. Verdenskrig 1914-1918.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Danmarks Kirker
• Branderup Kirke på sogn.dk