beatmusik

Begrebet beat kommer af Merseybeat, der oprindeligt var betegnelsen for den elektrisk forstærkede ungdomsmusik, der udvikledes i og omkring Liverpool i slutningen af 1950'erne og begyndelsen af 1960'erne. Mersey hedder den flod, der løber gennem Liverpool, og "beat" henviser sandsynligvis til musikkens fremaddrivende rytme.

Begrebet var specifikt engelsk og blev sjældent brugt i USA, der i 1964-1965 talte om "the British invasion". Det har nok været med til at sprede brugen af begrebet i Europa fra 1963 og frem, at navnet The Beatles indeholder ordet beat. Da begrebet begyndte at indgå i det danske sprog, var det passé i England.

I de første år spillede de engelske beatmusikere covers. Siden skrev og arrangerede grupperne musikken i kollektive processer (The Beatles, The Searchers m.fl.) med et klangideal, der vægtede det rytmiske (fire fjerdedele med vægt på andet og fjerde slag), det vokale (både solistisk og flerstemmigt) og det instrumentale (guitarer, bas og trommer) lige meget.

Inspirationen kom fra alskens musik fra nordamerikansk rock'n'roll og tidlig soul til engelsk music hall og samtidig pop. Fra Liverpool bredte stilen sig til andre engelske storbyer som Manchester (fx The Hollies og Manfred Mann) og London, hvor musikscenen ellers var domineret af rhythm'n'blues (The Rolling Stones).

Den engelske beatmusik blev via "invasionen", der også omfattede de rhythm'n'blues-inspirerede grupper, igangsættende for udviklingen af det, nordamerikanerne kom til at kalde rockmusik. Det skete specielt i Californien, hvor grupper som The Byrds og The Monkees ikke mindst navnemæssigt var ret inspireret af The Beatles (fejlstavede dyrenavne). Denne eksport byggede bro over Atlanten og lagde grunden til en anglo-amerikansk ungdoms- og musikkultur, hvis centre sidst i 1960'erne blev Los Angeles, San Francisco og London.

• dansk rockmusik
• populærmusik
• popmusik
• soul
• rhythm'n'blues
• rock'n'roll