Los Angeles

Selve byen, City of Los Angeles, er gennem annektering af tilstødende områder blevet en meget uensartet sammensat størrelse. Dens centrum, den rekonstruerede spanske pueblo, ligger godt 20 km inde i landet ved Los Angeles River. Mod nord strækker byen sig mere end 30 km til San Fernando Valley, og gennem en smal korridor er den forbundet med havnen San Pedro ca. 60 km mod syd. Flere selvstændige byer er i dag helt omsluttet af City of Los Angeles, der sammen med Beverly Hills, Pasadena, Santa Monica, Long Beach og 73 andre byer i Los Angeles County danner storbyen L.A. PMSA med 9,2 mio. indb. (1995). Den bymæssige enhed rækker tillige ind over de tilgrænsende counties (San Bernardino, Orange, Riverside og Ventura), således at storbyregionen L.A. CMSA omfatter 15,3 mio. indb. og ca. 15.000 km². Uanset den valgte afgrænsning er Los Angeles hermed den næststørste by i USA, kun overgået af New York.

Byens officielle navn, El Pueblo de Nuestra Señora la Reina de los Angeles de Porciuncula, vidner om en spansk-mexicansk fortid. De første spaniere kom i 1769, og en permanent bosættelse blev anlagt i 1781. Med omkring 1300 indb. var byen den største i det mexicanske Nordamerika, da den i 1846 blev indtaget af amerikanske styrker. Da Californien i 1850 blev optaget i unionen, fik den bystatus i USA. Fra den tidlige historie ses i dag El Pueblo de Los Angeles State Historical Park og missionsstationen San Gabriel fra 1771. Det var først med jernbaneforbindelser omkring 1880 og indvielsen af en kunstigt anlagt havn i San Pedro 1914, at væksten for alvor satte ind. Hertil bidrog filmindustrien, der fra omkring 1910 etablerede sig i bydelen Hollywood, og især olieindustrien, som med fundet i 1921 af Signal Hill-feltet og senere offshoreforekomster gjorde Los Angeles til Californiens største olieproducent. Væksten fortsatte under og efter 2. Verdenskrig i kraft af enorme militærordrer (skibe, fly, våben, stål), som fra 1960'erne til 1980'erne blev videreført gennem føderale tilskud til civile og militære rumfartsprogrammer.

Befolkningstallet har været hurtigt voksende i hele 1900-t.; alene fra slutningen af 1970'erne er storbyregionen vokset med over 4 mio. indb. Hovedparten af denne vækst skyldes indvandring fra Asien og Latinamerika (inkl. flygtninge og illegale tilrejsende), som har mere end opvejet, at der pga. fraflytning samtidig er sket et fald i antallet af engelsktalende hvide. Det har betydet, at Los Angeles nu har et ikke-hvidt befolkningsflertal, som især viser sig i City med hhv. 10% asiater, 14% sorte, 37% hvide og 40% hispanics (mexicanske indvandrere, chicanos, og andre spansktalende indbyggere).

I tilknytning til den multietniske sammensætning findes store sociale forskelle, ligesom bybilledet præges af adskilte kvarterer med hver deres islæt af sorte og hvide eller bestemte nationaliteter (Koreatown, Little Tokyo mfl.). Nogle af de fattigste og mest kriminaliserede områder findes i det mexicanske distrikt East L.A. og i det sortdominerede South Central. I fx bydelen Watts har bander som Bloods og Crips haft territorier i mere end 30 år, og i 1965 og 1992 var kvarteret et af centrene for de voldeligste optøjer i byens historie. Trods adskillige anti-fattigdomsprogrammer menes byen at rumme flere fattige, men også flere millionærer, end nogen anden amerikansk by.

Hvor Los Angeles County indtil omkring 1950 var et af USA's højestydende landbrugsdistrikter, har tilvæksten i befolkning og virksomheder siden gjort området til det vigtigste økonomiske, finansielle og handelsmæssige centrum vest for Mississippi. Byen er samtidig et betydeligt sæde for forskning og uddannelse med bl.a. UCLA (University of California at Los Angeles) og USC (University of Southern California) samt Caltech (California Institute of Technology) i Pasadena og tænketanken RAND Corporation i Santa Monica.

Til de ledende industrier hører et stort antal højteknologiske foretagender med tilknytning til forskellige brancher og forskningscentre; hertil kommer petrokemisk industri, bilindustri og ikke mindst fly- og rumfartsindustri, anført af virksomheder som McDonnell Douglas, Lockheed Martin og Rockwell. Ud over disse forskningstunge nøgleindustrier findes en mangfoldighed af lavtlønsindustrier, fx tekstil- og beklædningsindustri, som beskæftiger mange ufaglærte og ofte illegale indvandrere i og omkring bymidten.

Filmindustrien har udviklet sig til en verdensomspændende underholdningsindustri med centrum i Burbank nord for Hollywood. Her ligger nogle af landets største film-, musik- og tv-studier, hvoraf flere som fx Disney-, Universal- og NBC-studierne samtidig er store turistattraktioner. Andre turistmål er kunstmuseer, Disneyland i Anaheim og byparkerne Griffith Park og Exposition Park; sidstnævnte med bl.a. California State Museum of Science and Industry og Memorial Coliseum, der i 1932 og 1984 dannede rammen om De Olympiske Lege. Turistbranchen profiterer også af klimaet, strandene og bjergene og ikke mindst af byens glamourøse image, der blev skabt af filmindustrien og senere er blevet fastholdt i Beverly Hills 90210, Melrose Place, Pacific Palisades og andre populære tv-serier.

Byen har et behageligt solrigt klima med middeltemperaturer på 13-23 °C og en beskeden årsnedbør på 370 mm. Karakteristisk er de tørre og varme Santa Ana-vinde, der blæser ind over byen fra ørkenerne i øst og hyppigt forårsager skovbrande. Pga. beliggenheden i en ustabil geologisk zone ca. 50 km vest for San Andreas-forkastningen er byen udsat for jævnlige jordskælv, hvoraf flere har kostet mange menneskeliv og store ødelæggelser, senest i 1994, hvor jordskælvet havde sit epicenter i San Fernando Valley.

Til miljøproblemerne hører også knapheden på vand. Over tre fjerdedele af storbyregionens vandforsyning må dækkes langvejs fra via tunneler, kanaler og rørledninger, dels fra Sierra Nevada-bjergene i NØ (Los Angeles Aqueduct, 1913), dels fra Coloradofloden i SØ (Colorado River Aqueduct, 1941) og senest i 1972 fra Nordcalifornien efter forlængelse af California Aqueduct. Endelig har luftforureningen, den berygtede smog, i mange år udgjort et alvorligt miljøproblem. Årsagen skal søges i en stillestående luft, der hyppigt skaber lavtliggende inversionslag, i kombination med en massiv bilos og røgen fra fabrikker og flyvemaskiner. I forsøg på at begrænse forureningen har man siden 1940'erne indført stadig strengere miljøbestemmelser, herunder forbud mod kulfyring, ligesom man nu forsøger at udbygge regionens beskedne kollektive trafik. Hvis det lykkes at gennemføre bygningen af den efter planerne ca. 250 km lange Metro Rail ('bybane'), vil det være første gang siden 1950'erne, at borgerne får et reelt alternativ til privatbilismen.

Los Angeles udgør det sydvestlige USA's kulturelle centrum og har ikke mindst været et pejlemærke for udviklingen af moderne amerikansk arkitektur, fra kontorbygninger, fx Bradbury Building (1893) af George Wyman 1860-ca. 1900, til talrige boligbebyggelser af bl.a. Frank Lloyd Wright og tillige museer, fx Richard Meiers Getty Center med Poul Getty's private kunstsamling (1997). Blandt museerne kan desuden nævnes Los Angeles County Museum of Art (1913); udbygningen Museum of Contemporary Art 1984-86 er tegnet af Isozaki Arata. Siden 1950'erne har Los Angeles også præget udviklingen inden for teater, ballet og musik, bl.a. med The Joffrey Ballet og The Los Angeles Philharmonic Orchestra; orkesterets vinterkoncerter er siden 1997 afholdt i The Disney Concert Hall (Frank O. Gehry). Los Angeles er brændpunkt for en avantgardistisk arkitektur; tidernes skiftende formsprog er underkastet eksperimenter og beretter om en liberal individualisme tilsyneladende fri af konventioner. Det varme klima er en mere prosaisk faktor, der har muliggjort en flydende grænse mellem interiør og eksteriør samt brugen af store åbne planer.

• Californien
• USA