McDonnell Douglas, amerikansk flyproducent dannet i 1967, da McDonnell Aircraft købte Douglas Aircraft. McDonnell Aircraft blev etableret i 1939 af James S. McDonnell (1899-1980); firmaets mest kendte kampflytyper er F-4 Phantom fra 1958, som blev bygget i mere end 5000 eksemplarer, og F-15 Eagle, der fløj første gang i 1972. Endvidere byggede McDonnell Mercury- og Gemini-rumkapslerne samt adskillige typer missiler, forsøgsfly og andet materiel til luft- og rumfart — fortrinsvis til militært brug. I 1997 blev McDonnell Douglas købt af Boeing, der dermed blev verdens største flyfirma.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.