Manchester

Manchester, by i NV-England ca. 50 km øst for Liverpool ved floden Irwell; 510.700 indb. (2011), med forstæder (Greater Manchester) 2,2 mio. indb. (2011). Manchester er en af Storbritanniens dominerende industribyer, om end perioden efter 2. Verdenskrig har været kendetegnet af omstilling med tilbagegang for hovedparten af byens traditionelle tekstil- og maskinproduktion og med højteknologisk kemisk og elektronisk industri som nye dominerende produktioner foruden bl.a. fødevare-, tv- og filmindustri. Manchester har international lufthavn (18,9 mio. passagerer i 2011) og er det regionale center for finans, bl.a. med egen børs, uddannelse og kulturliv.

Der er tre universiteter, hvoraf Victoria University of Manchester fra 1851 er det ældste, flere museer, teatre samt ballet, opera og et frodigt rytmisk musikmiljø. Byens store sportsattraktioner er fodboldklubberne Manchester City og Manchester United; især sidstnævnte har stolte traditioner i engelsk og europæisk fodbold.

Bybillede

Manchester har i anden halvdel af 1900-t. gennemgået en række drastiske byfornyelser, også som følge af bombeødelæggelser under 2. Verdenskrig. Den oprindelige store befolkningskoncentration i gamle tætbebyggede rækkehuskvarterer blev i 1950'erne og 1960'erne søgt aflastet bl.a. ved genhusning i nyopførte højhusbebyggelser. I bymidten har kontor- og forretningsbyggeri kun levnet få historiske bygninger. Rådhuset er fra 1877. Nord herfor huser en række victorianske bygninger bl.a. banker og forsikringsselskaber. I bymidten ligger også to gamle indkøbsarkader, The Gardens og Royal Exchange, samt et nyt stort indkøbscenter, Arndale. Mod SV i bymidten er små high tech-virksomheder lokaliseret, bl.a. reklame- og konsulentfirmaer, og tidligere bomuldsspinderier er ombygget til nye funktioner, fx hotelvirksomhed. Manchesters museum for videnskab og industri har til huse i stationsbygningen på Liverpool Road Station; stationen er verdens ældste for passagertrafik, indviet 1830 sammen med åbningen af den første toglinje for passagerer, strækningen Manchester-Liverpool.

Den fortsatte by- og funktionsfornyelse af Manchesters indre områder, bl.a. havneområderne og den gamle Trafford Industrial Park, blev i 1988 lagt i hænderne på det regeringsstøttede halvprivate selskab Central Manchester Development Corporation. Forinden var det fællesamtskommunale planlægningsorgan Greater Manchester Metropolitan County, etableret 1974, blevet nedlagt af den konservative britiske regering i 1986.

En bombesprængning i byens centrum foretaget af det republikanske irske IRA i 1996 forårsagede ødelæggelser for ca. 700 mio pund, om end ingen mennesker blev dræbt, da området var blevet afspærret. Terrorangrebet gav anledning til store investeringer i det centrale Manchester og til en omfattende renovering af bymidten. Manchesters centrum, som hidtil havde været upopulært blandt både indbyggere og turister, fik dermed et løft. Manchester har dermed fået ny betydning som både kommercielt og kulturelt centrum.

Historie

Romerne anlagde i 79 f.Kr. fortet Mancunium, hvor floderne Irwell og Medlock løber sammen. I 1500-t. havde Manchester udviklet sig til en handelsby med uld som hovedvare. Fra 1770'erne foregik der en eksplosiv vækst baseret på bomuldsspinderier og -væverier, og Manchester blev i begyndelsen af 1800-t. Storbritanniens og verdens første store industriby, hvor industrialismens nye klassedelinger og de sociale konsekvenser kunne studeres, som de bl.a. blev det af Friedrich Engels.

Udviklingen af trafikanlæg for især godstransport understøttede byens økonomiske udvikling. Åbningen i 1761 af Duke of Bridgewater's Canal fra kulmineområdet til byen halverede industriens omkostninger til kul, og med Manchester Ship Canal (1894) til Merseybugten blev Manchester en indlandshavn for oceantransport. Indenrigs blev Manchester et knudepunkt for jernbanetransporten.

Manchester blev en vigtig by for den tidlige arbejderbevægelse. Det blodige sammenstød mellem soldater og demonstranter på St. Peter's Field i 1819, "Peterloo", satte sig spor i historien ligesom middelklassens kampagne for frihandel, Manchesterskolen, i 1830'erne og 1840'erne og fortalerne for kvindelig stemmeret i sidste del af århundredet. I 1900-t. gik tekstilindustrien stærkt tilbage, men Manchester forblev NV-Englands økonomiske og kulturelle centrum.

Den 15.6.1996 sprængte IRA en stor bombe i Manchesters bymidte. Angrebet blev varslet af IRA, så ingen omkom, men godt 200 mennesker blev såret; omkostningerne vurderedes til omkring 700 mio. pund. Det var den største bombe, der var eksploderet i fredstid i Storbritannien. Store investeringer medvirkede efterfølgende til at give Manchester et kraftigt løft, og en stor del af byens centrum blev fornyet.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig