Bølling Kirke

Kirken er en romansk bygning bestående af kor og skib, hvortil der er føjet en vestforlængelse, et senmiddelalderligt våbenhus samt et tårn fra 1916, hvis underetage nu fungerer som forhal.

Den ældste del af kirken – koret og den østligste del af skibet – er af granitkvadre, mens skibets vestende efter et sandsynligvis kun kortere byggestop er fuldført i rå kamp. Murene i begge byggefaser hviler på en sokkel med skrå kant. Af oprindelige vinduer er kun to bevaret, heraf korets nu tilmurede østvindue samt en mindre åbning med cirkulær form nederst på korets sydmur. Det lille vindue er et såkaldt hagioskop, hvis praktiske formål var at håndtere de sognebørn, der for en periode, for eksempel i forbindelse med bodshandlinger, var blevet udvist af kirken men ikke af selve kirkefællesskabet. Åbninger af denne type var tidligere kendt under betegnelsen spedalskhedsvinduer.

I vestforlængelsen er begge de oprindelige døre bevaret, den søndre endnu i brug og den nordre tilmuret. I det indre er den kvadersatte korbue bevaret.

Til skibet er senere i middelalderen føjet en vestforlængelse med tykke mure i kamp og tegl, formentlig underdelen til et aldrig fuldført tårn. Fra sengotisk tid, formentlig 1400-tallets anden halvdel, stammer våbenhuset på sydsiden, der er af munkesten i munkeskifte. En karakteristisk detalje er sydgavlens rundbuede arkadeblænding, der har en lang række vestjyske paralleller. Våbenhuset har givetvis haft trappeformede kamtakker.

Den romanske døbefont er kirkens ældste inventarstykke, men interiøret præges nu især af 1600-tallets inventaranskaffelser, herunder prædikestolen fra 1611 og altertavlen fra 1620. Storfeltets nyere Golgata-scene er dog fra 1885, mens topfeltets Nadverscene er ældre.

En større gruppe støbejernskors fra 1800-tallet er opstillet forskellige steder på kirkegården.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Kirkens hjemmeside
• Bølling Kirke på Sogn.dk