Faktaboks

Bække Kirke
Sogn
Bække Sogn
Provsti
Malt Provsti
Stift
Ribe Stift
Kommune
Vejen Kommune
Bække Kirke

Bække Kirke er en romansk kvaderstensbygning, hvis kor, oprindelig med apsis, er bygget om omkring år 1500. Våbenhuset er fra omkring år 1600 og tårnet blev opført i 1922.

Bække Kirke
Af .

Bække Kirke er en sognekirke som ligger i den sydøstlige del af Bække, knap 23 kilometer vestnordvest for Kolding.

Kirkegård

Bække Kirke

Tårnet ud for skibets vestgavl er fra 1922, hvilket også ses på jernankrene på gavlen. Øverst har tårnet et saddeltag med gavle i øst og vest, som hver er udsmykket med to runde og én høj blænding. Foto: 2020.

Af .
Licens: CC BY SA 4.0

Siden middelalderen er kirkegården blevet udvidet mod øst i 1937 og væsentligt mod sydøst i 1975, mens den har bevaret sine middelalderlige grænser til de andre sider. Rundt om kirkegården er der mure fra 1937. Kirkegårdens hovedindgang er en køreport med fodgængerlåger i kirkegårdsmurens vestside, ligesom der findes indgange både mod øst, sydøst og sydvest. På kirkegården står der et ligkapel med kontor og graverfaciliteter fra 1962, og indtil 1922 fandtes der også en klokkestabel af træ. Øst for kirken fandtes der tidligere en gravhøj fra oldtiden, og vest for kirkegården findes en runesten, som blev fundet i kirkediget i 1810.

Kirkebygning

Bække Kirke

Bække Kirke.

Bække Kirke
Af .

Kirken er en romansk kvaderstensbygning, hvis kor, oprindelig med apsis, er bygget om omkring år 1500. Våbenhuset er fra omkring år 1600, mens tårnet først blev opført i 1922.

I kirkens ældste del, nemlig skibet, er der kun bevaret få oprindelige detaljer. En af dem er et menneskehoved, som er udhugget i den udvendige sokkel i skibets sydvesthjørne. En anden detalje er det eneste bevarede, oprindelige vindue, som ses tilmuret i skibets nordøsthjørne. Oprindeligt havde kirken som alle andre middelalderkirker to indgangsdøre, som fandtes mod nord og syd i skibets vestende. Af disse er syddøren tilmuret, mens norddøren blev genåbnet i 1971, efter at den havde været muret til siden 1923. Syddøren blev muret til i forbindelse med en omsætning af sydmurens murværk i 1500-tallet eller 1600-tallet. Fra døren er der bevaret en udsmykket billedsten, som i dag er opsat i korets sydside.

Omkring år 1500 gennemgik kirken en større forandring, da det oprindelige kor med apsis blev revet ned og erstattet af det nuværende kor. Det nye kor blev bygget af en blanding af genbrugte kvadersten, marksten og teglsten, og ved samme lejlighed blev også skibets sydmur bygget om, hvilket bl.a. kan ses ved, at der er genbrugte krumme sten fra apsissen i skibets sydmur. Korets østgavl er udsmykket med en egnstypisk dekoration, hvor tre høje blændinger, dvs. dekorative murnicher, er omgivet af flere sæt dobbelte savskifter, dvs. rækker, hvor stenene er lagt på skrå, så deres hjørner vender udad.

Våbenhuset ud for skibets norddør er af røde mursten og udsmykket med en gavl med svungne former, hvilket antyder ret kraftigt, at bygningsdelen må være fra omkring år 1600, da sådanne gavle var moderne. Mellem 1923 og 1971 var døren til skibet muret til, fordi våbenhuset i denne periode fungerede som kapel og redskabsrum.

Tårnet ud for skibets vestgavl er fra 1922, hvilket også ses på jernankrene på gavlen. Typisk for perioden indrettede man tårnrummet til at være våbenhus, men denne beslutning blev omgjort i 1971, hvor orglet i stedet blev installeret i tårnrummet, mens det gamle våbenhus blev taget i brug igen. Øverst har tårnet et saddeltag med gavle i øst og vest, som hver er udsmykket med to runde og én høj blænding.

Kirkens tagværker er af egetræ og stammer fra middelalderen. Det er dog usikkert, om der ligefrem er tale om det oprindelige tagværk, eller om det er skiftet senere i middelalderen.

Indvendigt er kirken præget af de hvidkalkede vægge, bænkene med deres karakteristiske vægpaneler og det fine kassetteinddelte loft, som blev sat op i 1652.

Kalkmalerier

Kirken har i dag ingen kalkmalerier, men ved restaureringen i 1971-1972 blev der fundet primitive rester af kalkmalerier på skibets nordvæg, som muligvis var senmiddelalderlige. De blev efterfølgende kalket over.

Inventar og gravminder

Kirkens inventar er overvejende præget af renæssancen, selvom der også er bevaret genstande fra andre perioder.

Kirkens nok ældste inventarstykke er den middelalderlige døbefont af rød granit, som påfaldende er helt uden dekoration. På den findes der spor efter rød og sort maling, men i dag fremstår den i rå granit.

Alterbordet er muret af munkesten og stammer fra middelalderen.

Kirkens stolestader, dvs. bænkene, stammer oprindeligt fra slutningen af 1500-tallet, men fik sæderne og ryggene udskiftet i perioden 1888-1890, så det i dag kun er gavlene, der er fra renæssancen. De karakteristiske paneler langs væggene er samtidige med bænkene.

Prædikestolen i bruskbarokstil er fra 1638 og opbygget af fem fag, som er udsmykket med relieffer af Kristus og de fire evangelister. På hjørnerne er der karyatidefigurer, dvs. kvindelige figurer, hvis underkrop udgøres af en søjle.

Kirkens altertavle er et maleri fra 1941, som forestiller det store gæstebud – en fortælling der stammer fra Lukasevangeliet.

Af historiske gravminder kan nævnes en romansk gravsten, som er indmuret i korets sydside, samt på kirkegården tre støbejernskors fra midten af 1800-tallet.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig