Afrika, jordens næststørste kontinent; 30 mio. km2, over 1 mia. indb. (2010). Verdensdelen er omgivet af Atlanterhavet, Det Indiske Ocean og Middelhavet; afgrænses mod Asien af Det Røde Hav og Suezkanalen. Til verdensdelen hører også de nærliggende øer, bl.a. De Kanariske Øer, Kap Verde, Madagaskar, Mauritius, Réunion og Seychellerne.
Afrika er præget af fattigdom; først slavehandelen og siden kolonitiden medførte en alvorlig underudvikling af verdensdelen. I anden halvdel af 1900-t. er næsten alle de afrikanske lande blevet selvstændige, men mange præges fortsat af store problemer, blandt andet politisk uro. Den store Saharaørken adskiller det egentlige Afrika "det sorte Afrika" fra Nordafrika, som historisk, politisk og kulturelt hører til Middelhavsregionen og Mellemøsten. Navnet Africa var oprindelig betegnelsen for den romerske provins i det daværende Kartagoområde.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.