Faktaboks

Årby Kirke
Sogn
Årby Sogn
Provsti
Kalundborg Provsti
Stift
Roskilde Stift
Kommune
Kalundborg Kommune
Årby Kirke

Årby Kirkes kirkegård er blevet udvidet gentagne gange i nyere tid, senest i 1947-1948. Man har kendskab til en middelalderlig kirkelade, der stod på kirkegården, men som forsvandt i 1700-tallet. Foto: 2005.

Af .
Licens: CC BY SA 3.0

Årby Kirke er en sognekirke, der ligger i den vestlige del af landsbyen Årby lige syd for Kalundborg. Kirken er placeret højt i et bakket terræn med vid udsigt over nærområdet.

Kirkegården

Den store kirkegård, der er placeret samme høje sted som kirken, består af flere afsnit, hvoraf den sydøstre del er ældst. Kirkegården er blevet udvidet gentagne gange i nyere tid, senest i 1947-1948. Den hegnes af kraftige hvidkalkede mure, hvoraf store dele kan have en middelalderlig kerne.

Man har kendskab til en middelalderlig kirkelade, der stod på kirkegården, men som forsvandt i 1700-tallet.

Kirkebygningen

Den meget store kirke består af resterne af en romansk kirke, der i senmiddelalderen blev markant udvidet og ændret ved en vestforlængelse af skibet, tilbygning af et langhuskor med sakristi, nordkapel, våbenhus samt vesttårn.

Af den romanske kirke er kun tilfældige dele af skibet endnu bevaret i kirkens langmure. De romanske bygninger har været rejst i rå og kløvede marksten suppleret med teglsten og lagt i regelmæssige skifter mellem hjørnekvadre. Enkelte steder kan den oprindelige romanske murbehandling iagttages, der kendetegnes ved brede fuger med kvaderrisning. Af romanske detaljer er kun få bevaret, bl.a. et enkelt rundbuet vindue.

Den romanske kirke blev udvidet i 1300-tallet, hvor skibet blev forlænget mod vest. Udvidelsen er bygget i teglsten samt genanvendt markstensmateriale. Fra tårnets mellemetage kan forlængelsens gavl fortsat iagttages; denne har været udformet med dekorative blændinger (dvs. murnicher).

Omkring år 1400 er tårnet blevet opført. Det er bygget af tegl på syld (dvs. et fundament) af marksten og kendetegnes ved gavlenes dekorationer med pinakler (små tinder) og blændinger.

Fra det tidlige 1400-tal stammer kirkens nordkapel, der er bygget af tegl over en syld af marksten. Bygningen har en simpel blændingsdekoration på gavlen. Den høje bygning har oprindelig været indrettet i to etager, og haft en indretning i nederste etage med kamin. Den ældre indretning har formentlig været brugt som mødesal eller bolig, men allerede i senmiddelalderen er bygningens indretning ændret til det nuværende hvælvede kapel.

Langhuskoret er bygget omkring år 1500 til afløsning for et ældre romansk kor og er rejst af teglsten suppleret med genanvendte bygningsmaterialer. Bygningen, der har en usædvanlig bæltegesims (dvs. et vandret fremspringende skifte midt på muren), er forholdsvis enkel i sit udtryk med rektangulære blændinger på gavltrekanten. Det hvælvede indre er opdelt i kor samt sakristi øst for alteret.

Sydsidens våbenhus er opført omkring Reformationen. Det er bygget af teglsten på en syld af marksten og har været indrettet til to etager.

Kirkens tagværker er fra forskellige tider. Over kor og sakristi er der tale om senmiddelalderlige tagværker af egetræ. De øvrige tagværker er nyere og af fyrretræ.

Kirkens indre domineres af de hvidkalkede flader og de mange senmiddelalderlige tilbygninger. De romanske bygningsdele fik hvælv i 1400-tallet.

Inventar

Kirken har et omfattende inventar fra forskellige perioder. Fra middelalderen stammer kirkens romanske døbefont af granit. Alterbordet er senmiddelalderligt og samtidigt med byggeriet af langhuskoret. Alterbordspanelet er et fornemt stykke middelalderligt træhåndværk fra første del af 1500-tallet med forskellige helgenmotiver. Altertavlen er samtidig og rummer udskårne figurer af apostle og kirkefædre.

I kirkens nordkapel står atter en senmiddelalderlig altertavle opstillet med en afbildning af Maria med barnet i solgissel som central figur. Derudover har kirken enkelte løse træfigurer fra middelalderen, bl.a. resterne af et korbuekrucifiks, et sengotisk vægskab samt en dør.

Fra renæssancen stammer kirkens prædikestol (1634) med motiver af evangelisterne.

Kirken har flere gravsten og epitafier (dvs. mindesmærker) fra middelalderen og renæssancen.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig