En palle slides normalt meget lidt, og den kan derfor genbruges. Det antages, at en returpalle i gennemsnit klarer at blive brugt 10 gange, inden den kasseres, og hvis prisen for en ny palle er 135 kr., vil hver anvendelse koste 13,50 kr. bortset fra eventuel reparation. Genbrug af træpaller reducerer antagelig CO 2 -udledning med 30 %. En opgørelse i 2014 viste, at genbrugelige træpaller anvendtes 48 mio. gange på et år, mens genbrugspaller af plast i løbet af et år anvendtes 3,4 mio. gange. Omkring 2004 fandtes knap 6 mio. paller, hvilket svarer til, at en palle genbruges omkring 7 gange på et år.
Standardpaller mærkes med specielle mærker, så de kan identificeres. Genbrugssystemet fungerer på den måde, at hver gang en chauffør afleverer varer hos en kunde på en palle, skal chaufføren have en tilsvarende tom standardpalle retur. Hvis kunden ikke har en tom palle, udveksles en pallekvittering, og kunden kan blive faktureret for den leverede palle.
De fleste standardpaller i Danmark er EUR-paller. De kaldes også EURO-paller og kan udveksles i hele Europa. Den europæiske koordinator EPAL har standardiseret 15 paller, hvoraf én er en bokspalle. En standardpalle udelukkende for Danmark er halvpallen DS 264. Tilsvarende findes retursystem for plastpaller, hvilket især er paller i ¼ størrelse (displaypaller) til dagligvarehandlen.
Der stilles imidlertid høje krav til pallernes tilstand. Der må ikke mangle et bræt eller en klods, og et søm må ikke være synligt ved et flækket bræt eller stikke op over top- eller bundbrædder. Firmaer har specialiseret sig i at købe brugte paller for at sætte dem i stand og sælge til nye kunder. En EUR-palle af type A kan et sådan genbrugsfirma f.eks. købe for 55 kr. og efter rensning og evt. renovering sælge for 99 kr., mens en fabriksny ville koste 135 kr. (2022-priser). I 2018 indsamlede genbrugsfirmaerne 7,6 mio. paller, hvoraf 70 % genanvendtes direkte uden reparation, mens 26 % blev repareret. De sidste 4 % kasseredes.
Pallereparatører skal have licens for at udføre reparationen. I modsætning til de internationale regler er det i Danmark et krav, at man anvender nyt træ ved reparationen. Pallernes kvalitet skal sikres, og i Danmark står de tyske statsbaners kontrolorgan EPAL for kontrollen.
Kravene til pallernes kvalitet er steget de seneste årtier. Især de mange automatiske lagre stiller krav til kvaliteten, for hvis en palle sætter sig fast eller bryder sammen i et automatisk lager, er der et stort og vanskeligt arbejde med at rydde op og rengøre. Mange automatiske anlæg har derfor indbygget automatisk kontrol af pallernes kvalitet.
Når paller er standardiserede med fælles mål og kvalitet, kan de genanvendes på tværs af grænser. Standardiserede paller anvendes hovedsagelig nationalt og regionalt. Ved import af varer fra Fjernøsten er der sjældent paller med. Ved eksport til oversøiske markeder anvendes hovedsagelig engangspaller, da virksomhederne her ikke får returpaller tilbage.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.