Artikelstart
Palet, plade, hvorpå en kunstmaler anbringer og evt. blander sine farver. Paletter af træ kom i brug i takt med oliemaleriets fremgang i løbet af 1400-t. Betegnelsen bruges også om en malers eller en periodes særlige farveholdning.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet palet kommer af fransk palette, diminutiv af oldfransk pale 'skovl, spade', lat. pala.
En paletkniv, en kniv med et tyndt, elastisk blad, ofte også betegnet spartel, anvendes til at skrabe paletten ren med og til at lægge farver på billedet med; i andre udformninger bruges den til madlavning.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.