gaffeltruck

En gaffeltruck-fører skal have et førerbevis i form af et certifikat bortset fra, når vedkommende arbejder begrænset f.eks. med en maksimal løftehøjde på 1 meter eller hvis gaffeltrucken tilhører et skib og kun betjenes af skibets besætning. Certifikatet udstedes af en erhvervsskole eller et AMU-center efter en både teoretisk og praktisk prøve i at føre gaffeltruck og/eller gaffelstabler. Man skal være fyldt 18 år for at opnå certifikatet, men unge fra 15 år kan dog også få certifikat i forbindelse med en uddannelse. Man skal også kunne dokumentere kravet om et godt helbred, hvilket bl.a. kan ske gennem alle typer af kørekort til bil, knallert m.v.

Det kunne være vanskeligt at vælge mellem de mange modeller på markedet. Til hjælp udgav Dansk Standard blanketten DS 766 om gaffeltrucks i 1965. Den var udarbejdet med inspiration fra en tilsvarende tysk, og nu kunne også danske leverandører give deres kunder standardiserede oplysninger om deres produkter ud fra ensartede begreber. Standarden blev senere opdateret, og nyeste udgave af DS 766 blev udgivet i 1983.

Der er stor risiko for ulykker med en gaffeltruck, hvorfor Arbejdstilsynet har udformet en række regler for brug af køretøjet. Blandt andet skal en truck have et hovedeftersyn mindst en gang årligt, og gafler skal jævnligt undersøges for slid og må kun repareres af specialister. Kravene til reparationen findes i en Dansk Standard 5057 fra 2022.

I de sidste årtier er antallet af forskellige typer gaffeltrucks vokset betragteligt, idet intet mere er standard. Der er utallige muligheder for chassis- og stelstørrelser, førerhuse, mastestørrelser, designvarianter, sikkerhedsteknologi og ekstraudstyr. F.eks. kan gaflerne erstattes af et spyd til transport af tæpper, eller en gaffeltruck kan monteres med et sideskift til at bevæge gaflerne sideværts, så de passer til godset. En enkelt af de store leverandører, Linde, tilbyder således 80 produktserier med op til 382 modelvarianter og over 10.000 udstyrsmuligheder.

Verdens 10 største leverandører ifølge Statista (antal solgte enheder):

De første køretøjer tæt på vor tids gaffeltrucks udvikledes i USA i 1920’erne. I 1923 lancerede firmaet Yale en elektrisk drevet truck med gafler, hvor masten kunne løfte gaflerne i en højde over selve trucken. Firmaet Clark markedsførte en forhjulsstyret gaffeltruck i 1924, og i 1928 lanceredes en gasdrevet truck med hydraulisk platform foran, massive gummihjul, kontravægt, forhjulstræk og med styring på baghjul. Firmaets produktlinje udvikledes efterhånden og ved 2. Verdenskrigs udbrud sad Clark på 90 % af det amerikanske marked for gaffeltrucks.

Gaffeltrucks fik dog først fra 1930-erne deres egentlige gennembrud ved anvendelse af standardiserede paller. Det var også først på den tid, at der for alvor solgtes gaffeltrucks, hvor føreren kunne sidde på trucken. Oprindelig løftedes gaflerne af stålkabler, men de erstattedes af kæder. Selve masten blev på nye modeller løftet hydraulisk.

Gaffeltrucks blev snart anvendt i den amerikanske industri, hvor man regnede med, at de interne transportomkostninger på grund af gaffeltrucks faldt mere end 30 %. Det anslås, at mens 36 % af en typisk fabriks driftsomkostninger tidligere gik til transport, faldt omkostningerne til 20-25 % takket være gaffeltrucken.

De første trucks herhjemme kom til som forsøg allerede før 2. Verdenskrig. DFDS i Århus havn benyttede i 1939 elektrisk drevne køretøjer, som sammen med transportbakker og elektrisk drevne mobilkraner læssede og lossede deres rutefærger. Efter krigen købte selskabet gaffeltrucks, så snart det blev muligt. DFDS var det ledende rederi for stykgods i Danmark, og det havde snart gaffeltrucks i alle de havne, det sejlede til, 39 stykker i alt. En lastvogn kunne læsses eller losses på få minutter takket være dem.

Under 2. Verdenskrig satsedes kraftigt på gaffeltrucks i transport af krigsmateriel, og der kom en stor produktion i gang af disse køretøjer. Efter verdenskrigen kunne kunderne vælge mellem et stort antal mærker og modeller. I 1950-erne fandtes på det danske marked omkring 30 forskellige mærker, og en enkelt fabrikant kunne levere hele 51 forskellige modeller.

Nogle af de første modeller krævede en gangbredde på 2,75 m, men nye modeller i 1950-erne kunne nøjes med 2,30 m. Således lanceredes i 1956 en reach truck, som forbedrede lagerlokalers udnyttelse med 40-50 %.

Japanske gaffeltrucks kom på det danske marked i 1967, og disse prisbillige trucks fik straks stor succes på især de mindre størrelser på 1½ til 3 ton.

Det danske marked var oprindelig domineret af benzin- eller gasdrevne trucks. Mens man i Europa generelt havde 40 % elektriske, 50 % dieseldrevne og kun 10 % benzin- og gasdrevne trucks, så udgjorde sidstnævnte herhjemme mere end 50 % i 1980-erne. Det skyldtes, at den såkaldte ”blå” benzin var afgiftsfri, og samtidig kunne Kosangas levere billig og ligeledes afgiftsfri gas.

Der har været produceret gaffeltrucks i Danmark. Den første virksomhed etableredes i Lemvig i begyndelsen af 1960-erne af Jens Laursen, som opkaldte sine trucks efter sig selv, så de kom til at hedde Je-Lau. Motorer og gear kom fra udlandet, mens øvrige dele fremstilledes herhjemme. I forhold til datidens ret små gaffeltruck var de første benzin eller gasdrevne modeller ret store køretøjer på 2 og 2½ ton.

Vemmelev Maskinfabrik startede produktion af en mindre truck, Trucklet. En større produktion af det amerikanske truckmærke Towmotor kom i gang i 1953. Fabrikken fik efterhånden lov til at sælge til hele verden undtagen USA, Canada, Australien og England. Produktionen skete på en fabrik i Ringsted, men da Caterpillar købte Towmotor i 1973, stoppede den danske licensproduktion.

Fabrikken Je-Lau blev slået sammen med en anden dansk virksomhed, Heden, og skiftede på et tidspunkt Je-Lau navnet ud med Dantruck. Produktionen i Lemvig blev nedlagt i 2008 som landets sidste.

• palle
• palleløfter
• plukketruck
• lastning og losning
• container
• godstransport

Jørgen Burchardt: ”Gods på vej”, Teknisk Museum/Kulturbøger 2016.