Artikelstart
Mitsubishi, opr. japansk familieejet firma grundlagt i 1873. Baseret på en dominans inden for skibsfart i Japan voksede Mitsubishi til at blive det næststørste zaibatsu (økonomiske kombinat) frem til 1945, hvor Mitsubishi-gruppen bestod af ca. 200 firmaer, hvoraf mange var tilknyttet rustningsindustrien. I 1946 blev gruppen opløst ved lov.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet Mitsubishi er japansk og betyder 'tre diamanter'.
Siden 1950'erne har Mitsubishi været en keiretsu (konglomerat) af selskaber inden for bl.a. handel, shipping, sværindustri, ejendomme, forsikring, bankdrift og biler. Mitsubishi-banken fusionerede i 2001 med Bank of Tokyo til Bank of Tokyo-Mitsubishi Ltd., og i januar 2006 fusionerede den med UFJ Bank Ltd. til Bank of Tokyo-Mitsubishi UFJ Ltd.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.