EUR-pallen i målene 80 cm længde og 120 cm bredde er Danmarks mest anvendte standardpalle. Der findes dog paller i andre mål. Nogle er standardpaller, men også mange firmaer får fremstillet paller skræddersyet til deres behov.

European Pallet Association (EPAL).

En palle er en ca. 15 cm høj plade til at bære gods med. Den er udformet sådan, at den kan løftes af en gaffeltruck fra to eller alle fire sider, og den kan løftes ved losning og læsning af skibe. De mange fordele ved pallens design har gjort den til et centralt element i det moderne samfunds logistiksystem, og den har næsten erstattet tidligere tiders trækasser og trætønder.

Faktaboks

Etymologi

Ordet er delvis nedarvet fra fællesnordisk, jf. norrønt pallr 'hævet siddeplads; trin', ældre dansk pald, palle 'afsats, terrasseformet forhøjning af brædder; fodskammel; stak'. Den moderne specifikke betydning er dog fra engelsk pallet, et oldfransk låneord af samme oprindelse som palet.

Pallen er ikke kun et hjælpemiddel til transport af varer, men også et hjælpemiddel før og efter transporten som en vigtig del af lagrene, hvor den fungerer som lagerinventar. Pallen er så vigtigt et redskab, at fabrikanter af lastvogne og andre transportmidler må indrette deres køretøjer efter de mest anvendte pallers mål. EUR-pallen kan bære op til 1½ ton. Ved stabling kan tre paller ligge oven på hinanden med gods på i alt 4½ ton.

Paller fremstilles af mange forskellige materialer designet til bestemte produkter. Paller af plast er således velegnede til håndtering af gods i fugtige omgivelser og med høje krav til hygiejne, f.eks. fisk i havne eller kød på slagterier.

De fleste paller er standardpaller, men der anvendes også engangspaller. Det er f.eks. for palletering af møbler, som typisk er større end en standardpalle. Et udhæng ud over en palles sider giver typisk flere transportskader, end hvis varerne holder sig inden for pallens mål. Ca. 80 % af engangspallerne anvendes ved eksport, hvor man ikke kan få pallen retur.

Standardpaller er genbrug

Tegning viser palle med løft fra fire sider
Gaffeltrucks og palleløftere kan løfte en palle fra alle fire sider, når den er konstrueret med klodser til at bære øverste lag brædder.
European Pallet Association (EPAL).

En palle slides normalt meget lidt, og den kan derfor genbruges. Det antages, at en returpalle i gennemsnit klarer at blive brugt 10 gange, inden den kasseres, og hvis prisen for en ny palle er 135 kr., vil hver anvendelse koste 13,50 kr. bortset fra eventuel reparation. Genbrug af træpaller reducerer antagelig CO 2 -udledning med 30 %. En opgørelse i 2014 viste, at genbrugelige træpaller anvendtes 48 mio. gange på et år, mens genbrugspaller af plast i løbet af et år anvendtes 3,4 mio. gange. Omkring 2004 fandtes knap 6 mio. paller, hvilket svarer til, at en palle genbruges omkring 7 gange på et år.

Standardpaller mærkes med specielle mærker, så de kan identificeres. Genbrugssystemet fungerer på den måde, at hver gang en chauffør afleverer varer hos en kunde på en palle, skal chaufføren have en tilsvarende tom standardpalle retur. Hvis kunden ikke har en tom palle, udveksles en pallekvittering, og kunden kan blive faktureret for den leverede palle.

De fleste standardpaller i Danmark er EUR-paller. De kaldes også EURO-paller og kan udveksles i hele Europa. Den europæiske koordinator EPAL har standardiseret 15 paller, hvoraf én er en bokspalle. En standardpalle udelukkende for Danmark er halvpallen DS 264. Tilsvarende findes retursystem for plastpaller, hvilket især er paller i ¼ størrelse (displaypaller) til dagligvarehandlen.

Der stilles imidlertid høje krav til pallernes tilstand. Der må ikke mangle et bræt eller en klods, og et søm må ikke være synligt ved et flækket bræt eller stikke op over top- eller bundbrædder. Firmaer har specialiseret sig i at købe brugte paller for at sætte dem i stand og sælge til nye kunder. En EUR-palle af type A kan et sådan genbrugsfirma f.eks. købe for 55 kr. og efter rensning og evt. renovering sælge for 99 kr., mens en fabriksny ville koste 135 kr. (2022-priser). I 2018 indsamlede genbrugsfirmaerne 7,6 mio. paller, hvoraf 70 % genanvendtes direkte uden reparation, mens 26 % blev repareret. De sidste 4 % kasseredes.

Pallereparatører skal have licens for at udføre reparationen. I modsætning til de internationale regler er det i Danmark et krav, at man anvender nyt træ ved reparationen. Pallernes kvalitet skal sikres, og i Danmark står de tyske statsbaners kontrolorgan EPAL for kontrollen.

Kravene til pallernes kvalitet er steget de seneste årtier. Især de mange automatiske lagre stiller krav til kvaliteten, for hvis en palle sætter sig fast eller bryder sammen i et automatisk lager, er der et stort og vanskeligt arbejde med at rydde op og rengøre. Mange automatiske anlæg har derfor indbygget automatisk kontrol af pallernes kvalitet.

Når paller er standardiserede med fælles mål og kvalitet, kan de genanvendes på tværs af grænser. Standardiserede paller anvendes hovedsagelig nationalt og regionalt. Ved import af varer fra Fjernøsten er der sjældent paller med. Ved eksport til oversøiske markeder anvendes hovedsagelig engangspaller, da virksomhederne her ikke får returpaller tilbage.

Størrelser på standardpaller

Målene på de mest anvendte standardpaller i Danmark er (mål i cm):

Type palle

Mål (L x B x H)

Brædder

Klodser

Søm

Vægt

Kan bære

EPAL EURO

80 x 120 x 14,4

11

9

78

25 kg

1.500 kg

EPAL 2

120 x 80 x 16,2

17

9

133

35 kg

1.250 kg

EPAL 3

100 x 120 x 14,4

13

9

84

30 kg

1.500 kg

EPAL HALV 6

80 x 60 x 14,4

13

9

69

9.5 kg

500 kg

DS 364

80 x 60 x 14,4

12

6

Andre verdensdele anvender andre standarder. Der er stor forskel på, hvor egnede de er til at udfylde en 40 fods container:

Region

mål

spild

Nord Amerika

101,5 x 121,9 (40 x 48 tomme)

3,70%

Australien

116,5 x 116,5

8,10%

Asien

110 x 110

14%

Europa

80 x 120

15,20%

Endnu dårligere udnytter EUR-palle pladsen i en 20” container, hvor en række paller på tværs og en anden på langs kun udnytter 76 % af pladsen.

Branchen for standardpaller

Pallekontrol-anlæg
Industriens brug af automatiske pakkeanlæg betyder høje krav til pallers kvalitet. Robotten i den automatiske pallekontrol fjerner paller med f.eks. flækkede brædder og udstikkende søm (pallekontrolanlæg fra Ferrum Group installeret hos Carlsberg).

For at sikre pallernes nødvendige standard, er branchen nøje reguleret. For det første er udarbejdet regler for alle dele af paller. De er registreret hos nationale standardiseringskontorer. I Danmark er kontoret Dansk Standard, som i 2022 havde 34 regler om paller. En af reglerne handler om kravene til EUR-pallers mål, en anden pallesøms bøjningsstyrke.

Endvidere er branchen reguleret gennem internationale organisationer og diverse kontrolorganer, så de nævnte regler overholdes. Licens til at producere og reparere EURO-paller udstedes af The European Pallet Association i Schweiz. Blandt de 1.550 licenshavere i Europa er Dansk Træemballage A/S den eneste producent i Danmark, mens der findes 12 reparationsfirmaer.

Pallerammer

En palleramme sættes på en palle, hvorved der skabes en boks, hvori mindre gods kan anbringes. Flere pallerammer kan sættes oven på hinanden for større mængder. Rammerne kan være løse eller faste. Man kan selv bygge de løse op, så højden passer til behovet samtidig med, at den maksimale vægtgrænse overholdes.

Pallerammer har forskellige standardiserede størrelser fra 600 x 800 mm til 1.200 x 1.200 mm. Pallerammer for mursten eller søm er ikke særlig høje, idet den samlede vægt da ville blive for stor.

Varmebehandling af paller

Emballage af træ kan indeholde plantesygdomme og skadedyr, hvorfor mange lande kræver, at emballage sendt til deres landegrænse er varmebehandlet. Alle danske paller for eksport behandles derfor.

Den Internationale Plantesundhedskonvention IPPC under FAO har om denne behandling vedtaget en international standard, ISPM 15. Standarden indeholder også regler om mærkning af en palles centrale klods med IPPC’s symbol, kode for land m.v. Kun virksomheder certificeret af Landbrugsstyrelsen må udføre arbejdet. Alle nye EURO-paller er behandlet, mens renoverede standardpaller kan bestilles behandlede.

Historie

Palle og gaffeltruck på Guam under 2. verdenskrig.

Man begyndte for alvor at anvende paller sammen med gaffeltrucks under 2. Verdenskrig; her i den amerikanske flådes forsyningsdepot på øen Guam i Stillehavet.

Af .
Licens: CC BY 2.0

Paller har stort set altid været benyttet til håndtering af gods, men da gaffeltrucks og gaffelstablere for alvor dukkede op i 1930'erne, blev pallerne et skattet hjælpemiddel. Sidst i 1930'erne blev der årligt fremstillet 11 millioner paller alene i USA. Dette tal steg til 32 mio. i 1946 og til 505 mio. i 1989. Pallerne var i starten ret simpelt fremstillede og ofte af de firmaer, som selv skulle anvende dem. Træet var af billigste sort, hvor kun helt lette eller tunge trætyper var sorteret fra.

Det amerikanske militær gav for alvor pallerne deres gennembrud, idet de i stort omfang anvendtes under 2. Verdenskrig. En dansk delegation på rejse i USA i 1954 erfarede, at anvendelsen af paller var udbredt ved havne med transport af varer til og fra pakhuse og under opholdet på lageret. Først senere begyndte amerikanske virksomheder at benytte paller.

Paller fik først for alvor værdi, når de kom tilbage fra kunden og kunne genbruges. Dette skete gennem en ny organisation, en pulje, som deltagerne i fællesskab administrerede og som ofte også ejede pallerne. Den første amerikanske pallepulje etableredes for mursten i 1945.

Pallestandarder i Europa

De første nationale pallepuljer i Europa etableredes af jernbaner: Sverige i 1947, Schweiz i 1951, og Vesttyskland i 1953. De svenske jernbaner ønskede, at pallerne ikke kun anvendtes på jernbanen, men i hele transportforløbet fra fabrik til kunde, hvorfor det i 1949 fik den svenske standardiseringsorganisation til at registrere en standard.

En fælleseuropæisk pallepulje var undervejs i mange år, men de forskellige jernbaneselskaber kunne ikke komme overens. Tyskland og Holland brugte paller i størrelsen 1 m x 2,1 m, mens andre lande brugte paller i størrelsen 0,8 m. x 1,2 m. Den mindre størrelse var hensigtsmæssig både med hensyn til snævre døråbninger og til lastvognes lastbredde på ca. 220 cm, og den blev i 1959 udgangspunkt for en europæisk specifikation. Europa-pallen (EUR-pallen eller EURO-pallen) var født og med den fulgte krav om, at den skulle kunne bære 1 ton.

I 1961 kom en europæisk pulje for alvor i funktion baseret på den tyske standard DIN 15146 for firevejspallen med løft med gafler i alle sider. Danmark var et af de 9 lande i puljen i 1962, og i 1966 var medlemstallet udvidet til 14 lande. Der opbyggedes store lagre af paller – i snit 9 paller pr. 1.000 indbyggere. Flest paller fandtes i Sverige med næsten 5½ mio. paller svarende til 720 paller pr. 1.000 indbyggere – næsten en palle pr. svensker. I Danmark var der på det tidspunkt 17.000 paller ejet af Statsbanerne og yderligere 23.000 paller ejet af private selskaber.

I takt med pallernes voksende succes opstod der problemer. Da priserne på træ steg i løbet af 1970-erne, blev tyveri et problem. Piratfremstilling af paller var et andet problem, hvor paller af dårlig kvalitet blev mærket med de officielle mærker. Problemerne førte til en stramning af reglerne i 1979, hvorefter alle nye paller skulle fremstilles af autoriserede fabrikanter, og hvor fabrikantens autorisationsnummer skulle anbringes på pallens midterklods sammen med årstal.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig