Det er en udbredt opfattelse at huse med lervægge, som f.eks. adobe, er fugtige, kolde og usunde at bo i. Men det forholder sig lige modsat.
Vægge af ubrændt ler holder den relative fugtighed i bygningens rum på et lavt og stabilt (ensartet) niveau. Det skyldes at leret konstant vil forsøge at skabe fugtligevægt mellem omgivelserne og væggen. Og da leret er i stand til at optage ca. 15% af sin egen vægt i vand. Da den ubrændte ler har en forholdsvis høj massefylde på 2,7 g/m3 mod de brændte murstens densitet på 1,8 g/m3 og f.eks. fyrretræs på ca. 0,43 g/m3, er lervæggene også i stand til at holde længe på varmen, når de først er varmet op. Endelig viser praksis, at der ikke kan dannes toksiner i form af giftige proteinstoffer fra levende celler, ofte bakterier på leroverfladerne.
Det er imidlertid en forudsætning for de gode fugtdynamiske, varmedynamiske og toksikologiske egenskaber ved de rå lervægge at de udelukkende pudses og overfladebehandles med kapillaråbne materialer, såsom luftkalkpuds, limfarver, silikatmaling og kalkfarver, som vanddamp og vand, kan passere frit igennem, via deres porer, og ikke diffusionsåbne materialer, som f.eks. plastikmaling.
Adobe bør også være et oplagt byggemateriale til nybyggeri. Dels på grund af de ovennævnte tekniske egenskaber. Dels medfører fremstillingen af adobe-sten uhyre lidt udledning af CO2, dels kræver deres fremstilling meget lidt energi. I Danmark skal man pudse overfladerne, udvendigt og indvendigt med luftkalkmørtel, hvorved lerstenene fortsat både kan optage og afgive fugt og samtidigt undgå nedvaskning af leret fra regnvand.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.