utilitarisme

Jeremy Bentham regnes for grundlægger af utilitarismen. Hans krop, dvs. hans skelet, men ikke hans hoved, udstilles på University College London.

.

Artikelstart

Utilitarisme er tankegangen om "størst mulig lykke til det størst mulige antal individer". Det er en central byggesten i værdier bag et velfærdssamfund. Utilitarisme er er en filosofisk retning inden for moralfilosofi med rødder i slutningen af 1700-tallet.

Faktaboks

Etymologi
Ordet utilitarisme kommer af latin utilitaris, der er et adjektiv til utilitas 'nytte', der er en afledning af uti 'bruge', og -isme.

Som filosofisk retning og moralsk doktrin indebærer utilitarismen, at man altid skal handle på en sådan måde, at konsekvenserne af det, man gør, bliver så gode som muligt, dvs. bedre end konsekvenserne af alle andre mulige handlingsalternativer i en given situation, og bedre for så stort et antal mennesker som muligt.

Historie

Utilitarismen udformedes i slutningen af 1700-tallet og i 1800-tallet af flere filosoffer, især i Storbritannien, bl.a. Jeremy Bentham, der almindeligvis anses for grundlægger af utilitarismen, samt James Mill, John Stuart Mill og Henry Sidgwick, og i 1900-tallet af Richard M. Hare. Der findes flere varianter af utilitarismen, fra den klassiske handlingsutilitarisme til en moderne variant, kaldet regelutilitarisme. Sidstnævnte vedrører ikke de enkeltstående handlinger, men et system af regler for adfærden. Opfattelsen er, at de samlede konsekvenser af dette regelsystems accept eller anvendelse i samfundet vil være så gode som muligt.

Utilitarismen har en stor teoretisk og praktisk betydning, idet den på flere områder har været den ledende moralfilosofi i 1900-tallet. Utilitarismen har dannet grundlag for den almene velfærdspolitik, og den har haft en særlig betydning for humaniseringen af retspolitikken, herunder især kriminalpolitikken.

Kritik

Utilitarismen er dog også blevet kritiseret. Den vigtigste kritik er, at utilitarismen ikke i tilstrækkelig grad kan forklare og tilgodese menneskelivets (absolutte) ukrænkelighed, forbuddet mod at idømme uskyldige en straf og andre dele af de grundlæggende menneskerettigheder. Utilitarismen blev i 1900-tallet kritiseret af bl.a. John Rawls.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig