transformativ læring

Drivkraften i transformativ læring er den kritiske refleksion over problemer (distorting dilemmas), som ikke lader sig løse indenfor eksisterende forståelser. Målet er at udvikle en kritisk forståelse for foretrukne forståelser og for, hvad der etablerer og fastholder dem som foretrukne. Herigennem skabes den kritiske bevidsthed, som gør, at individet ikke længere er underlagt en bestemt forståelse, men derimod er i stand til at foretage selvstændige valg.

Transformativ læring handler om at udvikle deltagernes habit of mind, som udtrykkes gennem points of view. En habit of mind er et sæt af grundlæggende antagelser, som individet følger ubevist, og som betinger dets automatiske reaktioner og tankemønstre, med mindre der skabes en kritisk opmærksomhed omkring dem.

En habit of mind er ikke observerbar, men kommer til udtryk gennem udtalelser og handlinger, såkaldte point of view-udtryk, som afspejler den underliggende habit of mind.

Indenfor Mezirows transformative læring er vores tænkning låst indenfor en række grundlæggende antagelser og præferencer, som styrer vores reaktionsmønstre. Disse kognitive filtre omfatter:

• Sociolingvistiske og diskursive præferencer
• Moral og etik
• Epistemiske og sensoriske præferencer
• Filosofi og verdensforståelse
• Psykologiske komponenter, herunder selvforståelse
• Æstetik

Selvom de epistemiske rammer er formet gennem social interaktion med andre, er det de individuelle rammer, som er i fokus. Anvendes transformativ læring i organisationsudvikling er det ofte relevant at se på de faktorer, som skaber konsensus om rammerne.

Mezirow opstiller 10 trin til at facilitere transformativ læring:

1. Et problem, som ikke lader sig løse indenfor eksisterende forståelse
2. Selvransagelse af tilknyttede følelser, herunder frygt, vrede, skyld og skam
3. Kritisk vurdering af tilknyttede antagelser
4. Anerkendelse af, at ens utilfredshed og transformationsbehov er delt af andre
5. Udforskning af nye rollemuligheder, relationer og handlemuligheder
6. Udvikling af handleplaner
7. Erhvervelse af nødvendig viden og færdigheder til at implementere handleplanerne
8. Provisorisk afprøvning af nye roller
9. Opbygning af handlekompetence og selvtillid i nye roller, funktioner og relationer
10. Reintegration i den lærendes praksis på baggrund af de betingelser, som de nyudviklede perspektiver skaber

Mezirows oplistning er meget omfattende, og kan være svær at føre ud i praksis. De vigtigste trin må dog være den indledende forstyrrelse af eksisterende forståelse (destabiliserende begivenhed – se nedenfor), udforskningen af nye forståelser, og den praktiske reintegration på baggrund af den nye forståelse.

Ifølge Mezirow er forudsætningen for en transformativ læreproces et ’distorting dilemma’.

Mezirow er ikke præcis omkring dets definition, men beskriver det som en kataklystisk – altså ødelæggende – begivenhed, der ikke kan rummes indenfor eksisterende forståelser.

Ud fra Piagets begreber om assimilation og akkommodation, kan den kataklystiske begivenhed ikke assimileres indenfor eksisterende forståelsesrammer. Er forstyrrelsen af tilstrækkelig stærk karakter vil den bidrage til en akkommodativ proces, hvor forståelsesrammen udvides til også at rumme den destabiliserende begivenhed. Herfra adskiller Piagets akkommodation og transformativ læring sig fra hinanden. Hvor akkommodationen leder frem til en ny ligevægtssituation med en ny forståelse, flytter den transformative læring fokus mod de forhold, som i første omgang fastholdt en bestemt forståelse, og nu hvor den ikke længere er fastholdt, gøres den til en del af et repertoire af forståelser, som den lærende efterfølgende kan trække på.

Mezirow opstiller en række forudsætninger for, at transformativ læring kan finde sted:

• Mere præcis og komplet information
• Tvangsfrihed fra ydre omstændigheder og forvrængende selvbilleder
• Åbenhed overfor alternative perspektiver, herunder empati og medfølelse overfor hvordan andre tænker og føler
• Evnen til at vægte beviser og vurdere argumenter objektivt
• Større bevidsthed om ideers kontekst og kritisk refleksivitet omkring egne og andres antagelser
• Lige mulighed for at indtage forskellige roller i en magtfri samtale
• Velvilje til at imødekomme forståelser, enighed og til at acceptere processens resultat, indtil nye perspektiver, beviser, argumenter gennem en tilsvarende proces skaber en bedre forståelse.

Samlet set er forudsætningerne svære, og til tider utopiske at indfri, dog er de relevante fra et facilitatorperspektiv for at skabe omstændigheder, der kan fremme transformativ læring.