voksenlæring | lex.dk – Den Store Danske

Voksenlæring er en særskilt pædagogisk aktivitet, som vedrører voksne som målgruppe og hovedsageligt finder sted udenfor formelle uddannelsessammenhænge. Der er stort fokus på at beskrive, hvordan voksnes læreprocesser er markant anderledes, end den måde vi forstår børns læring og undervisning på.

Mange principper fra voksenlæring har med tiden fundet vej ind i formaliserede læringssammenhænge, herunder problemorientering, deltageraktivering og -diskussion, samt nedtoning af omfanget af præsentationer hvor teori gennemgås for deltagerne.

Voksnes læring er kendetegnet ved at være deltagerstyret, udforskningsorienteret, problem- og praksisorienteret, og på at have fokus på at bygge bro mellem den lærendes eksisterende forståelse og nye erfaringer. Der er fokus på at udvikle den lærendes kapacitet til at indgå i praksisser og håndtere problemer, på at arbejde med åbne problemstillinger, hvor hverken løsning eller problemet i sig selv er fastlagt på forhånd, og der er fokus på at gøre den lærende i stand til at handle i forhold til problemstillinger, som den lærende oplever som presserende eller umiddelbart forestående. Dette skift betegnes ofte som en bevægelse fra ’knowing what’ til ’knowing how’, altså et skift fra at fokusere på at den lærende skal vide noget, til i stedet at fokusere på at den lærende skal kunne noget.

Centrale begreber indenfor voksenlæring

Voksenlæring er en bredt sammensat betegnelse, som trækker på meget forskellige teorier. Nedenfor er en række centrale begreber for voksenlæring:

Fokus på, at voksnes læring er distinkt fra børns måder at lære på (andragogik).
Fokus på, at læring skal skabe forandring i praksis (pragmatisk orientering).
Fokus på, at læring forholder sig til og ofte forandrer eksisterende forståelser (transformativ).
Fokus på, at den voksne er en aktiv og eksperimenterende medproducent af viden og ikke en passiv modtager (participatorisk).
Fokus på at håndtere problemkontekster fremfor at levere svar (kapacitetsorienteret)
Fokus på et problems praksis som helhed, og ikke blot på en isoleret tilgang (holistisk).
Fokus på at kombinere klassiske kursusaktiviteter med praksislæring og refleksive læreprocesser (didaktisk design).

Voksenlæringens ophav og beslægtede temaer

Som felt udspringer voksenlæring fra Malcolm S. Knowles' (1913-1997) banebrydende forestilling om en særlig voksenpædagogik og hans arbejde op gennem 1970’erne med at formulere en række andragogiske principper for hvordan voksne lærer. Formålet med andragogikken var, dels teoretisk at adskille børns læring fra voksnes, og dels tilbyde en teknologi til at fremme voksnes læring.

Voksenlæring i dansk regi trækker både på danske (se tabellen nedenfor) og internationale forståelser for læring. Fælles for de danske forståelser er, at de har fokus på den individuelle udvikling, på udviklingen af en kapacitet, og på at udvikle en handleparathed. Fokus er, og særligt i lyset af 00’ernes fokus på pragmatisme og arbejdspladslæring, på at skabe viden, der føres ud i handling, og i mindre grad på at udvikle viden uden umiddelbar anvendelse.

	Centrale danske bidrag til voksenlæring
Grue-Sørensen	”En erhvervelse af nye færdigheder eller reaktioner, en ny måde at forholde sig på eller en ny adfærd” (1974)
KB Madsen	”Den proces, der forårsager varige ændringer i centralnervesystemet (hukommelsesspor, ’erfaringer’) og dermed i den senere adfærd” (1984)
Mads Hermansen	”Relativt varige ændringer i handlemønstre baseret på erfaring, undervisning og øvelser [..] Læring handler om forandringer. Den der har lært noget, gør efterfølgende noget andet.” (2005)
Knud Illeris	”Enhver proces, der hos levende organismer fører til varig kapacitetsændring, og som ikke kun skyldes glemsel, biologisk modning eller aldring” (2006)
Bjarne Wahlgren	”Kompetence er et handlingspotentiale. Kompetence er evne og vilje ti lat handle. Kompetence omfatter færdigheder, viden og holdninger, men også erfaringer, forståelser og følelser” (2010)

Fra den internationale forskning bygger voksenlæring bl.a. på følgende teoretiske skoler:

Knowles’ andragogik
Mezirows transformative læring
Lave & Wengers sociale læring
Revans’ aktionslæring
Aryris’ double-loop læring
Schöns refleksive læring
Senges lærende organisation

Voksenlæring har som teori og fænomen stort overlap, på den ene side med det at udvikle en voksen måde at tænke på. Dette er udbredt blandt teoretikere som Mezirow eller Kegan. På den anden side er meget voksenlæringsteori præget af et human resource development (HRD) fokus, som handler om at udvikle medarbejderes menneskelige ressourcer. Dette er særligt tydeligt hos teoretikere som Malcolm Knowles, Richard Swanson, Chris Argyris, Donald Schön, Peter Senge, eller Etienne Wenger.

Voksenlæring i praksis

Voksenlæring er en bærende bestanddel af en række beslægtede temaer og fænomener. Mange organisatoriske processer trækker i større eller mindre grad på læreprocesser, eksempelvis i justeringen af adfærd, performance eller målorientering:

Human ressource development (HRD): På dansk ofte omtalt som medarbejderudvikling, som dækker over virksomheders og organisationers målrettede og strategiske indsatser for at udvikle og videreudvikle deres medarbejderes viden og færdigheder.
Organisatorisk læring: Med udgangspunkt i den individuelle læring er der her fokus på at udvikle den kollektive kapacitet gennem fokus på synergieffekter og læringskultur.
Forandringsledelse: Organisationsdisciplin med fokus på at forandre organisationer og medarbejderes forståelser og tilgange til deres opgaver, ofte som følge af strategiskift, forandret konkurrencesituation eller teknologisk udvikling.
Efter- og videreuddannelse: I Danmark findes et bredt udbud af formelle uddannelsestilbud, som er rettet mod voksne, som allerede er på arbejdsmarkedet. Sådanne tilbud gør bred brug af principper for voksenlæring.
Performance management og MUS-samtaler. Medarbejderudvikling bruges ofte til at bygge bro mellem performancemålinger og medarbejderudviklingssamtaler.

Formålet med voksenlæring er ikke nødvendigvis at uddanne i klassisk forstand, men at bidrage til at justere evner, adfærd, kapacitet og holdninger i forhold til en oplevet eller forventet problemstilling. Her anvendes voksenlæring som et redskab sammen med andre værktøjer til at skabe ønskede effekter.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

Fagansvarlig for Voksenlæring

Thomas Duus Henriksen

Lektor, ph.d., Aalborg Universitet