torsk

Torsken er den økonomisk set vigtigste konsumfiskeart for dansk fiskeri. Torsk fanges især med trawl, men også garn har stor betydning, se fiskeri (fiskeredskaber).

Negative bestandsvurderinger medførte i en årrække stadig mindre kvoter, og i løbet af 1990'erne gik torskebestandene så stærkt tilbage, at der i 2001 og 2002 blev etableret genopbygningsplaner for bestanden i Nordsøen, Kattegat og den østlige Østersø. Dette medførte store begrænsninger for fiskeriet med heraf følgende økonomiske problemer for erhvervet. Siden er bestanden gået frem. Den samlede danske fangst var i 2013 på ca. 33.000 t.

Torskefiskeri blev drevet i stort omfang ved Lofoten i Norge i 1100-tallet, og fra 1400-tallet var engelske og senere hollandske og franske fiskere aktive ved Island; fra 1700-tallet forsynedes det europæiske marked især med torsk fra Newfoundlandbankerne. Britiske trawlere dominerede torskefiskeriet i det meste af 1900-tallet, men ved indførelse af 200-sømils-fiskerigrænser fra 1976 overtog de nordatlantiske stater dominansen i fiskeriet.

Torsk og dens slægtninge (kuller, lange, sej) er fedtfattige rundfisk af god spisekvalitet. Torsk har længe været en vigtig del af danskernes kost, tidligere mest saltet og tørret (se klipfisk og stokfisk), nu næsten udelukkende fersk. Torsk sælges hele, udskåret på tværs eller som filet; kabliau er store vesterhavstorsk.

Torskens kød er fast og hvidt, flaget som tilberedt. Torsk kan bruges på alle de måder, man kan komme i tanke om, bedst måske for store torsks vedkommende som dampet, pocheret eller kogt efter et døgns let saltning. Torsk serveres ofte kogt ledsaget af sennepssovs, hakkede æg og peberrod.

Torsk er en af de få fisk, hvis indmad (torskelever og navnlig torskerogn) er vigtige handelsvarer, såvel i rå tilstand som kogt, røget og oparbejdet til konserves.

• fisk
• fiskeri