gydning

Artikelstart

Gydning, fisks formering, at gyde æg og sæd. Langt de fleste fisk lægger æg; nogle få arter føder unger, hvor der sker en indre befrugtning efter parring. Gydningen foregår på forskellig vis, ligesom antal og størrelse af æggene varierer meget. Fiskene samles som regel på særlige gydepladser, idet tidspunktet normalt er bestemt af temperaturen. Gydningen finder så sted inden for nogle få uger. For andre arter, især tropiske, er gydeperioden meget lang eller opdelt i flere aktive perioder. Æg og sæd (mælk) frigøres i vandet under fiskenes leg, og befrugtningen sker her. Hos enkelte arter befrugtes æggene, inden de gydes, fx hos ulke og rødfisk.

De befrugtede æg kan opdeles i fritsvævende (pelagiske) og bundliggende (demersale) æg. Pelagiske æg findes kun hos marine arter, og som regel gyder disse arter mange relativt små æg. Et typisk pelagisk æg er ca. 1,5 mm i diameter, og antallet varierer fra ca. 200.000 hos fx rødspætten til ca. 300 mio. hos klumpfisken. Torsken gyder afhængigt af størrelsen 1/2-12 mio. æg. Æggene driver rundt med havstrømmene, og for mange danske fisk sker klækningen efter ca. en uge. Under varmere himmelstrøg sker klækningen hurtigere.

Demersale æg er som regel klæbrige og hæfter sig til planter eller sten på bunden. Antallet er mindre end hos arter med pelagiske æg, og ofte beskytter forældrene de gydte æg. Mest udtalt er denne beskyttelse hos de tropiske mundrugere, hvor hunnen samler æggene op og har dem i mundhulen, indtil de klækkes. Hannerne af hundestejle bygger en slags rede, hvor æggene anbringes og herefter beskyttes. Demersale æg er som regel større end pelagiske æg, hos visse laksefisk helt op til 4-5 mm. Afhængigt af art og geografisk placering klækkes æggene efter nogle få uger til op mod tre måneder under koldere himmelstrøg.

Gydningen er som regel en hård fysisk belastning for fiskene. Mange fisk ankommer til gydepladserne efter lange vandringer, og selve legen er voldsom. Da de fleste fisk endvidere ikke tager væsentligt med føde til sig i gydeperioden, er de normalt helt afmagrede, når den er overstået. Hos laksene dør hannerne ikke sjældent efter gydningen. Det må også antages, at samtlige ål dør efter den lange vandring og gydningen i Sargassohavet.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig