Tonnageskat er en særlig, oftest meget lav, skat, som rederier i Danmark og mange andre lande betaler i stedet for den almindelige selskabsskat. Navnet kommer af, at skatten beregnes ud fra rederiets samlede nettotonnage. Skattebetalingen er dermed modsat den almindelige selskabsskat uafhængig af størrelsen af rederiets over- eller underskud. Tonnageskatten kan derfor sammenlignes med en vægtafgift. Baggrunden for indførelsen af den særlige tonnageskat har typisk været at give de hjemlige rederier en særlig skattefordel for at forhindre udflagning til andre lande.
Containerskibet Madrid Mærsk på Nordsøen i maj 2018. Skibet er bygget i 2017 og er på 190.326 tons dødvægt (tdw). . Lars Laursen/Biofoto/Ritzau Scanpix.
Begrænset anvendelse
tonnageskat
Historie
Grækenland indførte som det første land i verden en tonnageskat i 1957. Holland fik som det første EU-medlemsland en tonnageskat i 1996, og siden fulgte de fleste andre EU-lande efter, ligesom skatten også er indført i blandt andet Storbritannien, Norge, Japan og Sydkorea.
Baggrund
Søfart er i sagens natur en meget mobil og internationalt orienteret branche. Dermed kan aktiviteten hurtigt skifte til udlandet. Det har skabt en udpræget skattekonkurrence og i mange lande medført et politisk ønske om at skabe særlig gunstige skattevilkår for erhvervet for at undgå en udflagning. Tonnageskatten er en af de vigtigste måder, hvorpå skibsfarten begunstiges skattemæssigt. OECD har anslået, at den effektive beskatning af shippingbranchen i perioden 2005-2019 var på omkring 7 procent af branchens nettooverskud. Til sammenligning var OECD-landenes gennemsnitlige almindelige selskabsbeskatning på knap 24 procent.
Tonnageskatten i Danmark
I Danmark blev tonnageskatten indført i 2002 (med virkning fra 2001) som en mulighed i stedet for den hidtidige selskabsbeskatning. Danske rederier kan dog vælge at være selskabsbeskattet på almindelig vis i stedet for tonnageskatteordningen. Valget er bindende for 10 år ad gangen.
Tonnageskatten gav i 2023 et skønnet provenu på godt 200 mio. kr. Skatteudgiften, dvs. det indirekte subsidium til erhvervet som følge af, at den effektive skat var lavere end en normal beskatning, skønnedes af Skatteministeriet at være ca. 1100 mio. kr. i 2023.
Tonnageskatten og den indirekte statsstøtte i form af en særlig lempelig beskatning, der ligger i ordningen, er blevet kritiseret for at medføre samfundsøkonomisk urentable overinvesteringer i søfartserhvervet. De økonomiske vismænd udgav således i 2006 en analyse, hvori de anførte, at afkastet før skat i søfartserhvervet var betydeligt lavere end i industrien. Det daværende Økonomi- og Erhvervsministerium talte omvendt for, at ordningen var vigtig for at fastholde en erhvervsmæssig styrkeposition for Danmark på søfartsområdet.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.