syrisk litteratur

Det tidligste store værk på syrisk er bibeloversættelsen Peshitta. Af kristen syrisk litteraturs tre epoker er den første den kreative guldalder fra 300-tallet til 600-tallet med Afrahat (død efter 345) og Afrem Syrer, én af oldkirkens største digtere. Ved siden af en række digtsamlinger skrev Afrem bibelkommentarer; især kommentaren til 1. og 2. Mosebog viser fortrolighed med jødisk bibeludlægning. Afrems skrifter imod Markion, Bardesanes og Mani er vigtige kilder til disses lære.

I 400- og 500-tallet foregik en omfattende græcisering af syrisk litteratur; digtningen beholdt en del af sin originalitet, især hos Jakob af Sarug (ca. 450-521) og Narsai (død efter 500), som begge har efterladt sig mange prædikener på vers, såkaldte memre.

Litteraturen er hovedsagelig kristen; ved siden af fagteologiske skrifter findes skrifter om det åndelige liv. Den bedst kendte forfatter er Isak af Ninive (ca. 650-700). Det nærmeste, man kommer en egentlig folkelig litteratur, er de såkaldte stridsdigte (vekselsange) mellem to personer eller personifikationer.

Den anden epoke er konsoliderende og præget af samlearbejde indtil ca. 1300. Her fik syrisk i stigende grad rollen som formidler til arabisk; således fremkom syriske oversættelser af græske videnskabelige værker, heriblandt de filosofiske, som grundlag for videreoversættelse til arabisk, ikke mindst i 800-tallet ved den østsyriske Hunayn Ibn Ishaq (808-873).

I 1100-1200-tallet voksede en encyklopædisk litteratur frem, også kaldet den syriske renæssance, kulminerende i 1200-tallet med Barhebræus' omfattende forfatterskab.

Efter den mongolske invasion af Aleppo og Damaskus i 1400-1401 blev områdets kristne forfulgt, og den syriske litteratur oplevede en nedgangsperiode.

I den tredje epoke fremstod den moderne litteratur på syrisk med en blomstring i 1600-tallet af poesien i Alqosh-skolen. Fra 1800-tallets midte betød oprettelsen af et trykkeri i Urmia (det nuværende Orumiyeh i Iran) en fremdrift for den skrevne litteratur.

I øvrigt trykkes klassisk og moderne litteratur på syrisk i Kerala i Sydindien, hvor syrisk kristendom har været siden oldtiden.

• syrisk (sproget)
• syriske kirker