Dobbeltbåndede svirrefluer (Episyrphus baltaetus) på kornblomst. Af /Biofoto/Ritzau Scanpix. Begrænset anvendelse

svirrefluer

Dobbeltbåndet svirreflue (Episyrphus baltaetus) på jordbærblomst, Midtsjælland.
Dobbeltbåndet svirreflue.
Af /Biofoto/Ritzau Scanpix.
Sortvinget engsvirreflue (Chrysogaster solstitialis), Allindelille Fredskov ved Ringsted.
Engsvirreflue.
Af /Biofoto/Ritzau Scanpix.

Artikelstart

Svirrefluer er en familie af højerestående fluer med ca. 6000 arter beskrevet på verdensplan, hvoraf 270 arter er kendt i Danmark. Kropsform og -længde er meget variabel. Farvetegningerne er ofte livlige, og mange arter har samme farver og striber som gedehamse og bier. Nogle er stærkt behårede og minder om humlebier.

Faktaboks

Også kendt som
Latin: Syrphidae

Svirrefluers flugt er meget karakteristisk, idet de hyppigt står stille i luften på svirrende vinger og derefter flytter sig i hurtige ryk. De fleste arter besøger blomster, hvor de æder nektar og pollen, og svirrefluer spiller en vigtig rolle som bestøvere, fx af frugttræer. Nogle svirrefluearter kan foretage vandringer. Visse arter kan kun opretholde en bestand i Danmark ved årlig indvandring sydfra.

Svirrefluelarvers levevis er forskellig fra art til art. Nogle larver borer i levende plantevæv, og andre æder dødt organisk materiale. Hos en del arter er larverne fritlevende på planter, hvor de lever af bladlus, og de anses derfor som nyttedyr på linje med fx mariehøns. Visse arter er som larver knyttet til sociale insekters reder (myrer, humlebier eller gedehamse).

Nogle svirrefluearters larver lever i ferskvand. Det gælder fx arter af slægten Eristalis (droneflue og dyndflue), hvis larver kaldes rottehale.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig