Eksempler på humlebier i Danmark. Stenhumle (Bombus lapidarius), dronning, 20-28 mm, er almindelig i haver og marker. Lys jordhumle (B. lucorum), dronning, 20-25 mm, er almindelig i skove, parker, haver og på marker. Agerhumle (B. pascuorum), dronning, 16-20 mm, og en mørk han, 15-18 mm, er trods navnet almindelig i skove og findes også på marker. Lys jordsnyltehumle (B. bohemicus), hun, 18-22 mm, er en almindelig redesnylter hos bl.a. lys jordhumle og mørk jordhumle (B. terrestris).

.

Humlebier er en slægt af store, lodne og kraftigt farvede sociale bier med omkring 253 arter. Heraf findes 29 arter i Danmark. Humlebier er naturligt udbredt i Europa, Asien, Nord- og Sydamerika, og de er indført til Australien og New Zealand. De fleste arter findes i bjergegne. Humlebier er vigtige bestøvere af vilde planter, frugttræer og andre afgrøder.

Faktaboks

Etymologi
Ordet humlebi: 1. led oprindeligt lydefterlignende ord med betydningen 'summe'
Også kendt som

Bombus

Humlebiernes livscyklus

Humlebiernes livscyklus.

.

Humlebiers livscyklus er tilpasset tempererede områder med vinter. Samfundet er enårigt. Tidligt om foråret opsøger de overvintrende dronninger egnede steder til at anlægge et nyt samfund. De anlægger hyppigt nye samfund i forladte musereder eller mejsekasser eller i huller i stendiger.

Dronningen lægger de første æg i en yngelcelle, der er bygget af pollen og dækket med voks. Den senere udbygning af boet varierer fra art til art. Dronningen, som til at begynde med er alene i boet, indsamler nektar og pollen. Nektaren opsamles i honningmaven, pollen i pollenkurven på bagbenene. Det første kuld larver bliver til små sterile hunner (arbejdere), som indsamler føde og hjælper til med boets udbygning. Det voks, som benyttes hertil, udskilles fra kirtler på bagkroppen.

Dronningen får efterhånden kun én funktion, æglægning. De næste kuld består af stadig større arbejdere. Efterhånden vil boet rumme en dronning, et stort antal arbejdere, larver og pupper. De største samfund kan bestå af op til 400-500 individer. Sidst på sommeren produceres store fertile hunner (dronninger) og hanner (droner). Dronerne er i modsætning til dronninger og arbejdere opstået af ubefrugtede æg. Efter parring dør hannerne. Den befrugtede hun overvintrer i en hule i jorden. Det gamle samfund går til grunde sidst på året.

Snyltehumler

Snyltehumler (underslægten Psithyrus) afviger fra de rigtige humlebier ved at være redesnyltere. Hunnen opsøger et etableret humlebibo, dræber eller fortrænger dronningen og placerer egne æg i yngelcellerne. Boets arbejdere opfostrer snylterens yngel, som bliver til fertile hunner og hanner. Snylteren producerer ikke selv arbejdere. Overvintring sker som hos de rigtige humlebier. Snyltehumlerne ligner forbløffende de humlebiarter, de snylter hos.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig