Flue. Af . CC BY SA 4.0

fluer (underordenen fluer)

De her viste arter, som repræsenterer 10 fluefamilier, er med undtagelse af sørgefluen almindeligt forekommende i Danmark. Hvepsefluer: Hvepseflue (Conops quadrifasciatus, 11-12 mm) findes i skov og krat. Den gul- og sorttegnede, fortil indsnævrede bagkrop får fluen til at ligne visse gravehvepse og gedehamse. Gødningsfluer: Gødningsflue (Scatophaga stercoraria, 10-15 mm) er knyttet til agerlandet, hvor den især ses på friske kokasser. Egentlige fluer: Stueflue (Musca domestica, 8-9 mm) findes i tilknytning til stalde og boliger. Våbenfluer: Våbenflue (Stratiomys potamida, 13-16 mm) ses ofte på blomster af skærmplanter, især nær vand. Svirrefluer: Droneflue (Eristalis tenax, 14-16 mm) ligner en honningbi-han (drone). Lusefluer: Fugleluseflue (Ornithomyia avicularis, 4-5 mm) er fuldvinget; den suger blod på en lang række fuglearter. Fårelus (fåreflue, fåretæge, Melophagus ovinus, 4-5 mm) er vingeløs; den suger blod på får og lever i ulden. Humlefluer: Sørgeflue (Hemipenthes morio, 5-12 mm) findes lokalt i hede- og klitområder. Stor humleflue (Bombylius major, 7-12 mm) suger nektar med den lange snabel, mens den står stille i luften på svirrende vinger. Stankelbenfluer: Stankelbenflue (Calobata petronella, 5-7 mm) ses ofte vandre omkring på blade af urter og buske, hvor den jager små insekter. Spyfluer: Blå spyflue (Calliphora vomitoria, 9-12 mm) lægger æg på ådsler, hvor larverne udvikles. Skjold-bredfodsflue (Platycheirus clypeatus, 7-9 mm) findes i enge, moser og på vedvarende græsarealer. Klæger: Regnklæg (Haematopoda pluvialis, 8-12 mm); hunnen er blodsuger på bl.a. husdyr og mennesker og er især plagsom på hede dage før og efter regn. Flugten er lydløs, og biddet smertefuldt. Almindelig klæg (Hybomitra ciureai, 14-17 mm) suger blod på heste og kvæg, sjældent på mennesker.

Fluer.
Af .

Stueflue (Musca domestica).

Stueflue.
Af .

Farvet scanning-elektronmikrografi af hovedet af en stueflue (Musca domestica). Snablen, som i spidsen er forsynet med to læber (gule), bruges til at opsuge flydende føde. Læberne er svampede med et netværk af kanaler afstivet af kutikulære ringe. To kæbepalper rager ud fra snablen. Et af fluens to sammensatte øjne ses (lilla).

Stueflue.
Af .

Farvet scanning-elektronmikrografi af undersiden af foden fra en kødflue (Sarcophaga carnaria), forstørrelse ca. 56 gange. Foden har to kløer med hæftepuder (lysebrune). Hæftepuderne er dækket af hår, som afsondrer en klæbrig væske, hvilket gør fluen i stand til at færdes på glatte overflader. På ru overflader anvender fluen de store kløer.

Kødflue.
Af .

Grøn snylteflue (Gymnochaeta viridis).

Flue.
Af .

Rød snylteflue (Eriothrix rufomaculatus).

Rød snylteflue.
Af .

Hjortelusflue (Lipoptena cervi).

Hjortelusflue.
Af .

Artikelstart

Fluer er en underorden inden for insektordenen tovinger. Hos fluer er bryst og ben oftest kraftigt bygget, og kroppen kort, og de har et par flyvevinger med ret få ribber. Følehornene er korte med to basalled og et tredje led af varierende bygning. Munddelene er sugende, oftest udviklet som en blød sugesnabel, der kan trækkes ind.

Faktaboks

Også kendt som
Latin: Brachycera

Nogle fluer har stikkende-sugende munddele (stikkesnabel), fx de blodsugende klæger, tsetsefluer og stikfluer (se egentlige fluer) samt rovfluer, der udsuger andre insekter. De mange fluefamilier (i Danmark op mod 70) inddeles i hovedgrupperne laverestående fluer (Brachycera, Orthorapha) og højerestående fluer (Brachycera, Cyclorrhapha).

Laverestående fluer

Hos de laverestående fluer kan tredje følehornsled bestå enten af småled eller være udelt med en griffel eller en følehornsbørste. Larvernes hovedkapsel er delvis indtrukket i forbrystet, og de har mumiepuppe. Til de laverestående fluer hører bl.a.

  • Sneppefluer (Rhagionidae) er slanke og langbenede. Voksne af den almindeligste art ses ofte siddende på træstammer, antagelig lurende på bytte.
  • Våbenfluer (Stratiomyidae) er ofte sortgule eller metalskinnende med flad, bred bagkrop og torne på bagbrystet. De er hyppige på blomster. Larverne lever i vand og mudder eller i gødning og kompost.
  • Humlefluer (Bombyliidae) er brede og humlebiagtigt hårede. Nogle nektarsugende arter har meget lang snabel. Larverne er snyltere, især hos enlige bier og hvepse. Larver af sørgefluen (Hemipenthes morio) parasiterer pupper af snyltefluer og snyltehvepse, der selv er parasitter hos sommerfuglelarver.
  • Styltefluer (Dolichopodidae) er oftest metalskinnende grønlige med lange børsteklædte ben. Både voksne og larver er rovdyr.

Til laverestående fluer hører også dansefluer, klæger og rovfluer.

Højerestående fluer

Højerestående fluer omfatter langt de fleste fluefamilier. Hos disse er tredje følehornsled udelt og bærer en følehornsbørste. Larverne er maddiker med en spids forende uden hovedkapsel. Puppen er fri, men beskyttet af et puparium, der er den modne larves hærdede hud. De højerestående fluer inddeles i fire undergrupper, baseret på ydre bygningstræk.

1. gruppe

Gruppen omfatter bl.a. svirrefluer og de små sorte pukkelfluer, også kaldet løbefluer, (Phoridae), der ofte bevæger sig i løb. Larverne lever i henrådnende plantemateriale, svampe og ådsler eller parasiterer hvirvelløse dyr.

2. gruppe

Gruppen omfatter mange familier af småfluer, som bl.a. er karakteriseret ved at mangle brystskæl ved vingeroden. Det gælder fx bananfluer og rodfluer (Psilidae). Rodfluelarver er planteædere, fx gnaver gulerodsfluens larver gange i gulerødder ("ormstukne gulerødder").

Hos båndfluer, også kaldet borefluer, (Trypetidae) har vingerne ofte mørke pletter eller bånd. Larverne lever i plantedele, hvor nogle arter fremkalder galler. Visse arter kan gøre skade på kirsebær, oliven og citrusfrugter. Også kærfluer (Sciomyzidae) har ofte mørke vingetegninger. Larverne snylter hos snegle.

Nogle arter anvendes til biologisk bekæmpelse af sneglearter, der er mellemværter for parasitter, som er farlige for mennesket. Til ostefluer (Piophilidae) hører bl.a. ostefluen (Piophila casei), hvis springende larver (springere) kan udvikles i ost. Vandfluer, også kaldet saltfluer, (Ephydridae) er oftest knyttet til vand. Flere arters larver er tilpasset ekstreme levesteder, fx saltsøer, varme kilder eller pytter af råolie, fx petroleumsfluen (Psilopa petrolei) i Californien.

Bilus (Braulidae) er abnorme, brede, flade, vingeløse småfluer (1-1,5 mm), der er udvendige snyltere på bier. Larverne snylter i bicellerne. Larver af minerfluer (Agromyzidae) gnaver gange (miner) i plantedele, især blade, og nogle arter (marvpletfluer) i kambiet af fx pil og poppel. Fritfluer (halmfluer, Chloropidae) angriber ligeledes oftest plantedele. Larver af nogle fritfluearter samt af græsfluer (Opomyzidae) angriber unge græsskud og kan forvolde stor skade på græs- og kornafgrøder.

3. gruppe

Gruppen omfatter de højere fluer, der med få undtagelser har et stort brystskæl ved vingeroden, bl.a. bremser, spyfluer, kødfluer, blomsterfluer og egentlige fluer. De stærkt børsteklædte snyltefluers (Tachinidae) larver er indvendige snyltere i andre insekter, især sommerfuglelarver, eller i bænkebidere o.a., der langsomt opædes.

Den gule kokasseflue (Scatophaga stercoraria) er en velkendt repræsentant for gødningsfluer, også kaldet møgfluer, (Scatophagidae). Denne kraftigt behårede, gullige art er yderst almindelig på kokasser, hvor larven lever. De fleste gødningsfluearter har planteædende larver, fx minerer åkandefluens larve (Hydromyza livens) i åkandeblade.

4. gruppe

Lusefluer (Hippoboscidae) udgør sammen med et par andre familier en stærkt afvigende gruppe af blodsugende tovinger, hvor hunnerne føder forpupningsmodne larver (Pupipara). Lusefluer er affladede med læderagtig hud og kraftige ben og kløer. Alle arter er ydre snyltere på pattedyr eller fugle. Hertil hører bl.a. hestefluen (Hippobosca equina), fårefluen, også kaldet fåretægen, (Melophagus ovinus) og hjortelusefluen (Lipoptena cervi).

Flagermusefluer (Nycteribiidae), der lever på flagermus, er få mm lange, langbenede, vingeløse, stærkt specialiserede fluer.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig