.

Sejlsport. Tre typer kapsejladsbaner. Som hovedregel lægges banerne ud, således at vindens retning er vinkelret på startlinjen. Længden af en bane ændres i forhold til vindforholdene. Fx skal første mærke rundes inden for 50 min under America's Cup-sejladserne ved Auckland, New Zealand i 2000.

.

Sejlsport. VM i matchrace 1999, Skovshoved Havn. I matchrace kommer de to konkurrenter meget tæt på hinanden. På Peter Gilmores båd (tv.) har hjælpedommeren hånden på hovedet; dette markerer, at de to både har haft en lettere kollision. Gilmore, som var nr. 1 på verdensranglisten, blev nr. 3 ved VM, som blev vundet af danskeren Jesper Bank.

.

Sejlsport. Barcelona World Race, 2008.

.

Sejlsport. Foto taget under Volvo Ocean Race 2005-06. Team Pirates of the Caribbean i båden Black Pearl med skipper Paul Cayard (f. 1959), der vandt sejladsens sidste runde og opnåede en samlet andenplads.

.

Sejlsport er sejlads i sejlførende både enten ved kapsejlads eller tursejlads. Der er i Danmark omkring 300.000 aktive sejlere, som dyrker sejlsport fra ca. 350 havne.

Den danske internationale elite er blandt verdens bedste, og dansk sejlsport har vundet flere medaljer ved De Olympiske Lege end nogen anden dansk idrætsgren foruden talrige europa- og verdensmesterskaber.

Kapsejlads

Kapsejlads arrangeres nationalt og internationalt samt i danske sejlklubber ved ugentlige aftenkapsejladser. Sejladserne kan deles i tre kategorier:

1) Banesejlads sejles enten på olympisk trekant- eller trapezbane, der ofte bruges til aftensejladser og jollekapsejladser, eller på matchracebane, der fx bruges i America's Cup og i Starbådfinalen ved OL; distancerne varierer efter vejrforholdene, sejltiden er 1-3 timer.

2) Distancesejlads, fx Sjælland Rundt og Fyn Rundt, sejles langs med kysten, 30-300 sømil.

3) Havkapsejlads sejles på distancer på over 200 sømil, fx Danmark Rundt, Fastnet Race og The Volvo Ocean Race (tidl. Whitbread Round the World Race).

Der kan enten konkurreres i fleetsejlads, hvor mange både starter på en gang, eller i matchrace, hvor kun to både kæmper; matchrace bliver mere og mere almindeligt, da denne form har vist sig at skærpe publikums og tv's interesse fra land betydeligt. Endnu en mulighed er at starte sejladsen, når vejret er fordelagtigt, som ved rekordsejladser som fx Danmark Rundt og Jorden rundt-sejladsen Jules Verne Trophy.

Klasser og handicap. Bådene er enten entype-både, der alle er bygget efter samme tegning og har sejlareal af samme størrelse, fx OL-joller, H-båd og Nordisk Folkebåd, eller klassebåde med maksimumstørrelser, hvorudfra der udregnes et handicapmål, fx de tidligere benyttede one ton-både, America's Cup-både og Volvo-60-fods-både.

I begyndelsen af 1900-t. blev der konkurreret i ens bådtyper, mens de forskellige handicapregler er kommet til senere; den mest kendte er IOR-reglen, International Offshore Rule.

Bådtyper. Sejlbåde kan inddeles: i 1) joller, der ofte kun er til én person og har ét sejl, 2) kølbåde, større både med mindst tre sejl (stor- og forsejl samt spiler), og 3) de væsentlig hurtigere flerskrogsbåde, enten katamaran med to skrog eller trimaran med tre skrog. En fjerde type er sejlbrættet, se windsurfing.

Både til banesejladser er ofte uden overnatningsmuligheder o.l. Som regel er det rene sejlmaskiner med maksimum sejlareal i forhold til skrog og køl og med det ene formål at sejle hurtigt.

Både til distancesejladser har normalt almindelige bekvemmeligheder om bord og skal desuden opfylde en række sikkerhedskrav. De er ofte større og tungere end både til banesejlads. Både til havkapsejlads kan være de samme som til distancesejlads.

Materialer og konstruktion. Måle- og handicapregler ændres løbende, hvilket medfører en konstant udvikling i konstruktionen af kapsejladsbåde (se også bådebygning og skibsbygning).

Indtil begyndelsen af 1960'erne var byggematerialet næsten udelukkende træ, men efterhånden blev skroget bygget af glasfiber, og produktionen af lystbåde steg eksplosivt. Ikke alene byggetiden og dermed prisen blev nedsat væsentligt, men også vedligeholdelses-omkostningerne og -tiden, og mange fandt det både økonomisk og tidsmæssigt overkommeligt at eje en lystbåd.

I dag bygges bådene for 99% vedkommende af glasfiber eller andet kunstmateriale. Siden midten af 1980'erne har man benyttet byggematerialer fra rum- og luftfarten, bl.a. Kevlar® og kulfiber; som distancemateriale benyttes honeycomb (bikubeformede celler af papir, aluminium eller kunststof) eller balsatræ, begge lette materialer med stor opdrift.

Mange nye bådtyper er kommet frem, hvis vådoverflade er så lille som muligt, fx hydrofil- og katamaran-bådene. Også undervandsskrogets udseende, specielt kølen, har der været eksperimenteret med. Tidligere var både udstyret med en lang køl, der gjorde dem stabile, men langsomme. Finnekølen sad midt under båden og gjorde den meget mere manøvredygtig.

Ved America's Cup 1983 benyttedes for første gang vingekølen med en meget lille vådoverflade og vægt. Senere kom svingkølen, som især benyttes på enmandsbåde, men nu også introduceres på tursejlere.

Flytbar vandballast har i 1990'erne været prøvet med stor succes, fx i Volvo-60-fods-både, hvor 2,5 t vand flyttes fra den ene side af båden til den anden på ca. 30 s og giver besætningen mulighed for at føre væsentlig større sejlareal end ellers.

I 1960'erne kom der også gang i udviklingen af nye kunstmaterialer til sejl, idet sejl af naturmaterialer som fx bomuld ikke kunne holde den aerodynamiske facon ret længe. De første dacron-sejl blev udviklet, vævet af polyesterfibre; de holdt faconen væsentlig bedre.

I slutningen af 1970'erne kom der laminerede sejl af mylar-film sammen med spectra og kevlar; disse sejl havde ofte en brun farve. Under America's Cup 1992 blev der benyttet en ny type, dengang meget kostbare kunstfibersejl, som ikke blev syet, men støbt i ét stykke i tre lag: mylar-film på begge sider og kevlar, kulfiber e.l. i midten.

I slutningen af 1990'erne har man eksperimenteret med laminerede sejl fremstillet udelukkende af kulfibre med mylar-film; disse sejl er sorte. Se også sejl.

Navigation til de store kapsejladser er på mange måder teknisk set lige så avanceret som på oceangående passager- og containerskibe. Til stedsbestemmelse benyttes GPS, Global Positioning System, og vindmåling, kurs- og fartbestemmelse foregår i sejladscomputere med forbindelse til GPS; desuden modtages lokale vejrkort via fax eller satellitmodtager. De modtagne informationer bearbejdes i en pc for at opnå maksimal hastighed kombineret med kortest afstand til mål.

På Jorden rundt-sejladserne er det generelt forbudt at modtage assistance udefra, mens der på rekordsejladser, fx over Nordatlanten, er kontakt med meteorologer på land, der giver meget præcise rutevejledninger. Den elektroniske udvikling inden for navigation har gjort det muligt for mange flere tursejlere at sejle længere væk fra kysterne, endog Jorden rundt.

OL 2012 i London

Sejlbådstyper
Damer Windsurfing RS:X
Herrer Windsurfing RS:X
Herrer Starbåd
Herrer Finnjolle
Damer Laser Radial
Herrer Laserjolle
Damer, to personer 470-jolle
Herrer, to personer 470-jolle
Mixed, to personer 49'er (primært herrer)
Damer Matchrace (Elliott 6m)
Danske deltagere
Sebastian Fleischer Windsurfing RS:X
Michael Hestbæk og Claus Olesen Starbåd
Jonas Høgh-Christensen Finnjolle
Anne-Marie Rindom Laser Radial
Thorbjørn Schierup Laserjolle
Henriette Koch og Lene Sommer 470-jolle
Allan Nørregaard og Peter Lang 49'er
Lotte Meldgaard, Susanne Boidin og Tina Gramskov Matchrace (Elliott 6m)

Konkurrencer. Der arrangeres DM, EM og VM for de fleste entype-både. Sejlsport har været på det olympiske program siden 1900, fra 1988 med separate kvindeklasser; Danmark deltog første gang i 1912, hvor der blev vundet sølv i 6-meter-klassen.

Af banesejladser kan desuden nævnes America's Cup, der startede i 1851 med verdens ældste sportstrofæ og i dag strækker sig over 4-5 måneder med flere sejladser daglig og mulighed for undervejs at reparere skader eller skifte båd.

Af havkapsejladser arrangeres bl.a. Admiral's Cup samt forskellige Jorden rundt-konkurrencer (se jordomsejlinger) enten som enkeltmandssejladser eller i både med fuld besætning (10-12 besætningsmedlemmer); konkurrencen kan vare over 100 døgn nonstop uden mulighed for nogen form for assistance. The Volvo Ocean Race har fem stop undervejs, men er også godt 10.000 sømil længere (ca. 32.000 sømil i alt).

America's Cup er langt den dyreste kapsejlads at deltage i pga. de enorme summer, der spenderes på at opnå bare lidt højere hastighed.

Den største kapsejlads i Danmark mht. distance såvel som deltagerantal er Sjælland Rundt, hvor den første af ca. 500 både kommer i havn efter ca. et døgn; noget mindre er Fyn Rundt.

Danske guldmedaljer ved OL

1948 Firefly Paul Elvstrøm
1952 Finnjolle Paul Elvstrøm
1956 Finnjolle Paul Elvstrøm
1960 Finnjolle Paul Elvstrøm
1964 Drage Ole Berntsen, Ole Poulsen, Christian von Bülow
1976 Soling Poul R. Høj Jensen, Valdemar Bandolowski, Erik Hansen
1980 Soling Poul R. Høj Jensen, Valdemar Bandolowski, Erik Hansen
1988 Flying Dutchman Jørgen Bojsen-Møller, Christian Grønborg
1992 Soling Jesper Bank, Steen Secher, Jesper Seier
1996 Europajolle Kristine Roug
2000 Soling Jesper Bank, Thomas Jacobsen, Henrik Blakskjær Soling
2008 49'er Jonas Warrer, Martin Kirketerp
2021 Laser radial Anne-Marie Rindom

Tursejlads

blev populært, da glasfiberbådene blev almindelige fra 1960'erne. Flere danskere end nogensinde anskaffede sig sejlbåd, motorsejler eller motorbåd. Nye lystbådehavne, marinaer, blev anlagt, og gamle havne moderniseret, især med faciliteter til bådfolket. Dansk Sejlunion og sejlklubber udlagde ankerbøjer i bugter, vige og fjorde langs Danmarks 7300 km lange kyststrækning.

Fra 1960'erne til begyndelsen af 1980'erne blev der produceret mange tursejlbåde; populære var bl.a. Bianca 27, LA Krydser, Molich, BB10, Spækhugger, Drabant, Ylva, Aphrodite, X-yacht og Luffe. Der var en betydelig eksport af både, men det eneste større værft, der overlevede efter 1980'erne, var X-yacht, der var i stand til at omstille produktionen fra kapsejladsbåde til luksusturbåde.

Historie og organisation

Den første kendte organiserede kapsejlads i Europa fandt sted i Holland i 1600-t. Havkapsejlads kendes fra konkurrencer mellem de store sejlskibe (clippere), der i 1800-t. sejlede med te mellem Kina og England og med uld mellem Australien og Europa (se Cutty Sark). Den første sejlklub, The Water Club of Cork Harbour, blev grundlagt i Irland i 1720. I 1906 stiftedes — bl.a. med dansk deltagelse — International Sailing Federation (før 1996 International Yacht Racing Union (IYRU)), der er kapsejlernes verdensorganisation.

Den første danske kapsejlads for lystbåde fandt sted i Nyborg 2.7.1866. Dagen efter blev Danmarks første sejlklub, Dansk Forening for Lystsejlads, stiftet, fra 1891 under navnet Kongelig Dansk Yachtklub (KDY).

I de næste 50 år blev der stiftet sejlklubber over hele landet, og for at kunne koordinere de forskellige handicap- og måleregler, klasseinddelinger m.m. blev man i 1913 enige om at stifte foreningen Dansk Sejlerdag. Der var dengang 11 klubber med i alt ca. 2500 sejlere.

Udviklingen gik stærkt, og da der i 1965 efterhånden var små 100 sejlklubber, var det uhensigtsmæssigt, at KDY fortsat var bestemmende for Dansk Sejlerdag (fra 1949 Dansk Sejlunion).

Fra 1966 blev Dansk Sejlunion et selvstændigt organ for sejlsporten i Danmark; unionen organiserer nu også motorbådsejere og havde i 2015 58.000 medlemmer i 272 klubber. Da kun én om bord skal være medlem, skønnes der at være ca. fem gange så mange aktive sejlere, herunder også jollesejlere.

Omkring 1500 danske sejlere deltager årlig i en eller flere internationale konkurrencer og tilhører således den internationale elite; ca. 3000 hører til den nationale, der deltager i danske mesterskaber. Langt de fleste danske sejlere er tursejlere.

Længste sejlede distance på 24 timer

Årstal Bådens navn Bådtype Skipper Distance i sømil Gennemsnits- fart i knob Besætningens antal
Enkeltskrogsbåd
2006 ABN AMRO TWO Volvo 70 fod Sebastian Josse 562,96 23,45 10
Flerskrogsbåd
2006 Orange II Katamaran 120 fod Bruno Peyron 766,8 31,95 10
2006 Brossard Trimaran 60 fod Yvan Bourgnon 610,45 25,76 1

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig