racerbådssport

Artikelstart

Racerbådssport, motorbådssport, konkurrencesejlads med motorbåde. Sejladserne foregår som distance- eller hastighedsløb på søer eller have eller som offshoreløb over store havstrækninger i både med flermandsbesætning. Bådene inddeles i klasser efter skrogtype, motortype og -størrelse. Motorstørrelsen varierer fra indtil 750 cm3 for vandscootere til maks. 6000 cm3 for offshorebåde.

Racerbådssport var på det olympiske program 1908. Første EM blev holdt 1946, VM og NM 1963, og det første danske løb afholdtes på Øresund i 1966. Sporten er organiseret i Union internationale motonautique (UIM).

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig