rokker

Rokker. Æg fra rokker (Raja sp.) skyllet op på strand.

.

Rokker. Sømrokke.

.

Rokker. Blandt rokkerne 1 ses forrest en pilrokke fra undersiden med to rækker gælleåbninger, to næsebor og mund. Derunder kæbe 2 og nærbillede af tænder 3 af savrokke, Pristis perotteti, samt opskyllet ægkapsel 4 af rokke.

.

Artikelstart

Rokker, Rajiformes, fiskeorden, en af de tre hovedgrupper af bruskfisk. Rokker nedstammer fra hajer og kendes fra Jura (ca. 150 mio. år før nu). De ca. 460 arter opdeles i 12 familier, der bl.a. har følgende fælleskarakterer: De meget store brystfinner er sammenvokset med hovedet og danner en stor, flad kropsskive, gælleåbningerne er anbragt på undersiden, og øjne og sprøjtehuller på oversiden af kroppen, gatfinne mangler, og tænderne danner en brolægning af flade knusetænder. De mindste arter bliver ca. 25 cm, og de største 6,5 m (djævlerokker og savrokker).

Faktaboks

Etymologi
Ordet rokke kommer af mnty. roche, af germ. *rohhan, beslægtet med da. ru.

Rokker findes i alle have, og i troperne er der arter, der udelukkende lever i ferskvand. Som kropsformen antyder, lever de fleste rokker på bunden, og de er derfor nødt til at indtage åndingsvand gennem sprøjtehullerne. De få arter i de frie vandmasser tager åndingsvandet ind gennem munden. Føden består især af bunddyr, fx muslinger og pighuder, som de let kan knuse.

Ligesom hos hajerne overføres sæden til hunnen gennem nogle forlængelser af hannens bugfinner. Nogle arter er ungefødende. Hos de æglæggende arter er de befrugtede æg anbragt i en firkantet kapsel med et horn i hvert hjørne. Ægkapslerne er forskelligt udformet hos de enkelte arter. Da klækningstiden og også drægtighedsperioden er meget lang, og antallet af æg/unger er lille, er rokker sårbare over for overfiskning. Det er navnlig brystfinnerne ("vingerne"), der spises.

Fra danske farvande kendes ca. ti arter. Følgende arter omtales i særskilte artikler: djævlerokker, elrokker, guitarfisk (hajrokker), hvidrokke, pilrokke, savrokke, skade, sømrokke, tærbe og ørnerokke.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig