Djævlerokker
Tre djævlerokker (Mobula birostris) ved Maldiverne.
Djævlerokker
Af /Minden/Ritzau Scanpix.

Djævlerokker er en familie af mellemstore til meget store rokker, som har navn efter den hornagtige udvækst, der findes på hver side af hovedet. "Hornene" er de forreste, forlængede dele af brystfinnerne. De anvendes ved fangsten af plankton (krebsdyr og småfisk), som er djævlerokkernes hovednæring. Der kendes en slægt (Mobula) med 11 arter.

Faktaboks

Også kendt som

Mobulidae

De største arter kan blive op til 6,5 m i "vingefang" (tværmål) og veje ca. 1,5 tons. Djævlerokker lever alle i de frie vandmasser nær overfladen. De er ungefødende og får kun én stor unge ad gangen. Rekorden er en unge, som vejede ca. 10 kg og havde et vingefang på 115 cm.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig