Savrokker, Pristidae, savfisk, familie af rokker, der findes i alle tropiske farvande. Den største af familiens seks arter bliver omkring 6,5 m, hvoraf "saven" kan udgøre et par meter. Saven er en forlængelse af snuden med tænder på hver side; den bruges til at rode op i bunden og til forsvar.