Pie er en engelsk betegnelse for madretter fra det salte eller søde køkken, der er omgivet af en skal af butterdej, mørdej eller brøddej, evt. lukket med et dejlåg, men pie kan også i Storbritannien dække over retter uden dej, fx Shephards Pie, hvor dejen er erstattet af kartoffelmos. Da pizzaen kom til Skotland i 1960erne, blev den i starten og op gennem 1970erne serveret i Fish & Chips Takeaways og kaldt for en pizza-pie.

Faktaboks

Etymologi

Ordet pie kan have sin oprindelse i fuglen husskade (en.: magpie), da den samler ting og sager sammen i en bunke. En pie kan indeholde en masse forskellige madrester, specielt i middelalderen

Også kendt som

tærte, postej, paté

Ordet pie oprindelse

Den første kendte brug af ordet pie optræder for første gang i England i 1303 i udgiftsregnskabet for Bolton Priory i Yorkshire. Dengang var det en resteret, hvor fyldet var alt godt fra spisekammeret, heraf den mulige oprindelse ved sammenligning med husskaden (magpie), der også er kendt for at samle sammen.

Tærte, paté eller postej

Pie kan være synomyn for den danske tærte, men kan også dække over postejer, pateer eller farsbrød (Meat Loaf), hvori der indgår en dej. Fyldet kan være med kød, fisk, grøntsager, frugt eller mælke-ægge-blandinger såsom æggestand eller kagecreme.

Pie-retter

Betegnelsen pie er en specifik engelsk betegnelse for enten:

• En dessert bestående af et fyld (fx af frugt eller vanillecreme) i en mørdej eller butterdej eller begge dele.

• En kød- eller grønsagsret, oftest bagt med mørdej eller butterdej, men kan også være fx med et låg af gratineret kartoffelmos

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig