paté

Paté, oprindelig høj sprød pieskal fyldt med fars, fisk, grøntsager eller frugt og bagt i ovnen; spises varm eller kold. I dag bruges paté både om terrine og postej.

Faktaboks

Etymologi
Ordet kommer af fransk pâté 'postej', af pâte 'dej', af latin pasta.

Paté en terrine er krydret fars af fisk eller kød, evt. tilsat større stykker ofte marineret kød, lagt i en form foret med bacon- eller spækskiver og bagt i ovnen. Paté en croûte er postej eller terrine indbagt i en tynd dejskorpe. Se også indbagte retter.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig