niger-kordofanske sprog

Niger-kordofanske sprog

.

Artikelstart

Niger-kordofanske sprog er den største af de afrikanske sprogætter. De over 1000 niger-kordofanske sprog tales af over 650 mio. i et sammenhængende område fra Senegal i vest til Kenya i øst og Sydafrika i syd. Sprogætten blev først foreslået af den amerikanske sprogforsker Joseph H. Greenberg i hans The Languages of Africa (1963). De historisk-komparative metoder, der er kendt fra den indoeuropæiske sprogforskning, har kun i nogen grad været anvendt inden for de enkelte grene og praktisk talt ikke mellem dem.

Faktaboks

Også kendt som

niger-kongo-sprog

Grammatik

De niger-kordofanske sprogfamilier er indbyrdes meget forskellige. Et særtræk er de mellem 10 og 25 nominalklasser, der kan sammenlignes med de grammatiske køn i dansk og udtrykkes med etymologisk beslægtede præfikser eller suffikser i alle sprogfamilier undtagen mande-sprogene, der ikke har nominalklasser. Der findes fx en særlig klasse for ord, der betegner væsker; denne klasse er ofte markeret med et m, jf. swahili m-aji 'vand' og m-aziwa 'mælk' samt fulani ndiya-m 'vand' og kosa-m 'mælk'.

I visse niger-kordofanske sprog er et hyppigt træk serialisering, dvs. at flere verber uden konjunktion er fælles om ét subjekt, og at tempus og aspekt markeres i alle verbalformer, fx akan for 'han/hun kom med bordet':

Grammatik
Ode pono no baae
3.pers.-tage-fortid bord bestemt form komme-fortid

I bantusprog er kun det første af sætningens verber markeret.

Lyd

De niger-kordofanske sprog er også fonologisk set indbyrdes meget forskellige, men visse træk er karakteristiske, fx vokalharmoni og nasalvokaler. De fleste sprog er tonesprog med 2-3 distinktive toner, men også fire- og femtonesprog findes. Se også Afrika (sprog).

Niger-kordofanske sprog

Den niger-kordofanske sprogæt omfatter 10 sprogfamilier og mere end 1000 sprog. Derfor er kun de største sprog nævnt her. Hvor årstal mangler, er det antal personer, der taler sprogene, baseret på et skøn.

  • Kordofanske sprog
        De ca. 30 sprog, hvoraf de største er
    tegali
        og
    kadugli
      , tales af i alt knap 200.000 i bjergområdet Dar Nuba i det centrale Sudan.
  • Mande
        De ca. 25 sprog tales af ca. 15 millioner i store dele af Vestafrika. De største er
    bambara
        (ca. 3 millioner) i Mali, Senegal, Elfenbenskysten og Gambia,
    diula
        (ca. 2,5 millioner) i Elfenbenskysten, Burkina Faso og Mali,
    mende
        (over 1,3 millioner i Sierra Leone, 1989, og ca. 20.000 i Liberia, 1991),
    soninke
        (over 1,1 millioner) især i Mali samt
    malinke
        , også kaldet
    mandingo
        eller
    mandinka
      (mere end 1 millioner, 1991) især i Mali og Senegal.
  • Vestatlantiske sprog
        De knap 50 sprog tales af over 30 millioner i Vestafrika og omfatter bl.a.
    fulani
        ,
    wolof
        ,
    balanta
        og
    mandyak
      ; se vestatlantiske sprog.
  • Dogon
      Sproget tales af ca. 600.000 (1995) i Mali og Burkina Faso. Det blev tidligere regnet for gursprog, men nu en selvstændig sprogfamilie.
  • Ijoidesprog
        De syv sprog, hvoraf de største er
    ijo
        og
    defaka
      , tales af ca. 1,8 millioner (1991) i det sydlige Nigeria og blev tidligere regnet for kwasprog.
  • Kru
        De ca. 25 sprog tales af ca. 2 millioner i Sydliberia og Elfenbenskysten; bl.a.
    bete
        og
    dida
        mod øst og
    bassa
        ,
    grebo
        ,
    klao
        ,
    guere
        og
    krahn
      mod vest.
  • Gur
        De ca. 85 sprog tales af 10-15 millioner i Vestafrika. De største er
    moore
        eller
    moré
        (ca. 4,5 mio., 1995) i Burkina Faso og
    senufo
      (ca. 2,4 mio., 1993) i Elfenbenskysten, Mali, Burkina Faso og Ghana.
  • Adamawa-ubangi
        De fleste af de ca. 100 sprog i Centralafrika tales af ganske få. Blandt de største er
    ngbandi
        (ca. 210.000, 1989) i Den Demokratiske Republik Congo og det beslægtede kreolsprog
    sango
        (ca. 350.000; lingua franca for ca. 5 millioner, 1995) i Den Centralafrikanske Republik,
    zande
        (ca. 1,1 millioner) i Den Demokratiske Republik Congo, Sudan og Den Centralafrikanske Republik,
    banda
        (ca. 685.000, 1996) og
    gbaya
      (ca. 65.000, 1996), begge i Den Centralafrikanske Republik.
  • Kwa
        De ca. 40 sprog tales af skønsmæssigt ca. 15 millioner i Vestafrika og omfatter dels
    nyo
        -sproggruppen med
    akan
        eller
    twi
        (ca. 7 millioner, 1995) i Ghana,
    baule
        (over 2,1 millioner, 1993) i Elfenbenskysten og ga eller
    ga-adangme-krobo
        (ca. 1,3 mio.) i Ghana, dels venstrebredsprogene med ewe (ca. 2,5 millioner, 1991) i Ghana og Togo samt
    fon
        eller
    fon-gbe
      (over 1,3 millioner, 1991) i Benin og Togo.
  • Benue-kongo
        De 10 sproggrupper med mere end 700 sprog fra Togo i NV til Sydafrika i syd omfatter over halvdelen af alle niger-kordofansk-talende. Blandt de største grupper er
    defoide sprog
        med bl.a.
    yoruba
        (ca. 20 millioner, 1993) især i Nigeria, men også i Benin og Togo,
    igboide sprog
        med bl.a.
    igbo
        eller
    ibo
        (ca. 17 millioner, 1995) i SØ-Nigeria, samt
    cross river-sprog
        med bl.a.
    efik
        (ca. 5 millioner) i SØ-Nigeria og SV-Cameroun og
    ibibio
        (ca. 3,2 millioner, 1991) i SØ-Nigeria. Den største gruppe er de mere end 500
    bantoide sprog
        , der tales af over 60 millioner. Gruppen består bl.a. af en del mindre sprog som
    tiv
        (ca. 2,2 millioner) i Nigeria, men den helt overvejende del af sprogene er
    bantu-sprog
      :
      • swahili eller kiswahili er modersmål for ca. 5 millioner og anvendes som lingua franca af knap 40 mio. i det meste af Centralafrika;
      • nguni er fællesbetegnelsen for sprogene zulu (ca. 9,1 millioner), xhosa (ca. 6,9 millioner), ndebele (ca. 2 millioner) og swazi (ca. 1,7 millioner), der tales i den sydlige del af Afrika;
      • kinyarwanda-urundi er fællesbetegnelsen for sprogene rwanda (ca. 9,3 millioner) og rundi (ca. 6 millioner, 1995), der tales i især hhv. Rwanda og Burundi.
        Hertil kommer
    shona
        (ca. 8 millioner, 1995) i Zimbabwe, Zambia, Mozambique og Malawi,
    luba
        eller
    chiluba
        (ca. 7,8 millioner, 1991) i Den Demokratiske Republik Congo,
    kikuyu
        eller
    gikuyu
        (ca. 5,3 millioner, 1994) i Kenya,
    nyanja
        eller
    chewa
        (ca. 5 millioner, 1993) i bl.a. Malawi og Zambia,
    sukuma
        (ca. 5 millioner, 1993) i Tanzania,
    sotho
        eller sesotho (ca. 4,2 millioner, 1995) i Sydafrika og Lesotho,
    makhuwa
        (over 4 millioner, 1996) i Mozambique,
    tswana
        eller
    setswana
        (knap 4 millioner) især i Sydafrika og Botswana,
    umbundu
        og
    kimbundu
        (hhv. ca. 4 og 3 millioner, 1995) i Angola,
    kongo
        eller
    kikongo
        (ca. 3,2 millioner, 1991 i Congo (Brazzaville), Angola og Den Demokratiske Republik Congo,
    tsonga
        (ca. 3,2 millioner) i Sydafrika, Mozambique og Swaziland,
    ganda
        eller
    luganda
        (over 3 millioner, 1991) især i Uganda,
    kamba
        (ca. 2,4 millioner, 1989) i Kenya,
    bemba
        (over 2 millioner) især i Zambia,
    lingala
        (ca. 2 millioner) især i Den Demokratiske Republik Congo og
    chokwe
      (ca. 1 millioner, 1991) i Angola og Den Demokratiske Republik Congo.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig