niger-kordofanske sprog | lex.dk

De niger-kordofanske sprog er den største af de afrikanske sprogætter. Den omfatter over 1000 sprog, der tales af over 650 millioner mennesker i et sammenhængende område fra Senegal i vest til Kenya i øst og Sydafrika i syd. Sprogætten blev først foreslået af den amerikanske sprogforsker Joseph H. Greenberg i hans The Languages of Africa (1963). De historisk-komparative metoder, der er kendt fra bl.a. den indoeuropæiske sprogforskning, har kun i nogen grad været anvendt inden for de enkelte grene og praktisk talt ikke mellem dem.

Faktaboks

Også kendt som: niger-kongo-sprog

De niger-kordofanske sprogfamiliers udbredelse.

John Fowlie.

Licens: Begrænset anvendelse

Grammatik

De niger-kordofanske sprogfamilier er indbyrdes meget forskellige. Et særtræk er de mellem 10 og 25 nominalklasser, der kan sammenlignes med de grammatiske køn i dansk og udtrykkes med etymologisk beslægtede præfikser eller suffikser i alle sprogfamilier undtagen mande-sprogene, der ikke har nominalklasser. Der findes fx en særlig klasse for ord, der betegner væsker; denne klasse er ofte markeret med et m, jf. swahili m-aji 'vand' og m-aziwa 'mælk' samt fulani ndiya-m 'vand' og kosa-m 'mælk'.

I visse niger-kordofanske sprog er et hyppigt træk serialisering, dvs. at flere verber uden konjunktion er fælles om ét subjekt, og at tempus og aspekt markeres i alle verbalformer, jf. nedenstående sætning fra sproget akan, der betyder 'han/hun kom med bordet':

Ode	pono	no	baae
3.pers.-tage-fortid	bord	bestemt form	komme-fortid

I bantusprogene er kun det første af sætningens verber markeret.

Lyd

Også fonologisk set er de niger-kordofanske sprog indbyrdes meget forskellige. Visse træk er dog karakteristiske, fx vokalharmoni og nasalvokaler. De fleste af sprogene er desuden tonesprog med 2-3 distinktive toner, men også fire- og femtonesprog findes.

De niger-kordofanske sproggrupper

Den niger-kordofanske sprogæt omfatter 10 sprogfamilier og mere end 1000 sprog. Derfor er kun de største og bedst kendte sprog inden for hver gren nævnt her. Hvor årstal mangler, er det antal personer, der taler sprogene, baseret på et skøn.

Kordofanske sprog

De ca. 30 kordofanske sprog, hvoraf de største er tegali og kadugli, tales af i alt knap 200.000 mennesker i bjergområdet Dar Nuba i det centrale Sudan.

Vestatlantiske sprog

De knap 50 vestatlantiske sprog tales af over 30 millioner i Vestafrika og omfatter bl.a. fulani, wolof, balanta og mandyak.

Mande

De ca. 25 mande-sprog tales af ca. 15 millioner mennesker i store dele af Vestafrika. De største er:

bambara (med ca. 3 millioner talere) i Mali, Senegal, Elfenbenskysten og Gambia;
diula (der tales af ca. 2,5 millioner) i Elfenbenskysten, Burkina Faso og Mali;
mende (over 1,3 millioner i Sierra Leone, 1989, og ca. 20.000 i Liberia, 1991);
soninke (over 1,1 millioner) især i Mali; samt
malinke, også kaldet mandingoeller mandinka (mere end 1 millioner, 1991) især i Mali og Senegal.

Dogon

Denne gruppe omfatter et enkelt sprog, dogon, der tales af ca. 600.000 mennesker (1995) i Mali og Burkina Faso. Det blev tidligere regnet for et gursprog, men anses nu for at udgøre en selvstændig sprogfamilie.

Kru

De ca. 25 kru-sprog tales af ca. 2 millioner i Sydliberia og Elfenbenskysten; bl.a. bete og dida mod øst og bassa, grebo, klao, guere og krahn mod vest.

Gur

De ca. 85 sprog tales af 10-15 millioner i Vestafrika. De største er moore eller moré (med ca. 4,5 millioner talere, 1995) i Burkina Faso og senufo (der tales af ca. 2,4 mio. mennesker, 1993) i Elfenbenskysten, Mali, Burkina Faso og Ghana.

Kwa

De ca. 40 kwa-sprog tales af skønsmæssigt ca. 15 millioner i Vestafrika og omfatter dels

nyo-sproggruppen med akan eller twi (ca. 7 millioner, 1995) i Ghana baule (over 2,1 millioner, 1993) i Elfenbenskysten og ga eller ga-adangme-krobo (ca. 1,3 mio.) i Ghana; dels
venstrebredsprogene med ewe (ca. 2,5 millioner, 1991) i Ghana og Togo samt fon eller fon-gbe (over 1,3 millioner, 1991) i Benin og Togo.

Ijoide sprog

De syv ijoide sprog, hvoraf de største er ijo og defaka, tales af ca. 1,8 millioner mennsker (1991) i det sydlige Nigeria. De blev tidligere regnet for at høre til kwasprogene.

Adamawa-ubangi

De fleste af de ca. 100 adamawa-ubangi-sprog i Centralafrika tales af ganske få. Blandt de største er:

ngbandi (der tales af ca. 210.000 mennesker, 1989) i Den Demokratiske Republik Congo; og
det beslægtede kreolsprog sango (modersmål for ca. 350.000 modersmålstalere og lingua franca for ca. 5 millioner, 1995) i Den Centralafrikanske Republik;
zande (ca. 1,1 millioner) i Den Demokratiske Republik Congo, Sudan og Den Centralafrikanske Republik;
banda (ca. 685.000, 1996) og
gbaya (ca. 65.000, 1996), begge i Den Centralafrikanske Republik.

Benue-kongo

Den store benue-kongofamilie omfatter 10 sproggrupper med mere end 700 sprog, der tales fra Togo i nordvest til Sydafrika i syd. Den omfatter over halvdelen af alle niger-kordofansk-talende. Blandt de største grupper er:

defoide sprog med bl.a. yoruba (talt af ca. 20 millioner mennesker, 1993) især i Nigeria, men også i Benin og Togo;
igboide sprog med bl.a. igbo eller ibo (ca. 17 millioner, 1995) i det sydøstlige Nigeria; samt
cross river-sprog med bl.a. efik (ca. 5 millioner) i Sydøstnigeria og det sydvestlige Cameroun og ibibio (ca. 3,2 millioner, 1991) i Sydøstnigeria.

Den største gruppe er de mere end 500 bantoide sprog , der tales af over 60 millioner. Gruppen består bl.a. af en del mindre sprog som tiv (ca. 2,2 millioner) i Nigeria, men den helt overvejende del af sprogene er bantu-sprog:

swahili eller kiswahili er modersmål for ca. 5 millioner og anvendes som lingua franca af knap 40 millioner i det meste af Centralafrika;
nguni er fællesbetegnelsen for sprogene zulu (ca. 9,1 millioner), xhosa (ca. 6,9 millioner), ndebele (ca. 2 millioner) og swazi (ca. 1,7 millioner), der tales i den sydlige del af Afrika;
kinyarwanda-urundi er fællesbetegnelsen for sprogene rwanda (ca. 9,3 millioner) og rundi (ca. 6 millioner, 1995), der tales i især hhv. Rwanda og Burundi. Hertil kommer:
shona (ca. 8 millioner, 1995) i Zimbabwe, Zambia, Mozambique og Malawi;
luba eller chiluba (ca. 7,8 millioner, 1991) i Den Demokratiske Republik Congo;
kikuyu eller gikuyu (ca. 5,3 millioner, 1994) i Kenya;
nyanja eller chewa (ca. 5 millioner, 1993) i bl.a. Malawi og Zambia;
sukuma (ca. 5 millioner, 1993) i Tanzania;
sotho eller sesotho (ca. 4,2 millioner, 1995) i Sydafrika og Lesotho;
makhuwa (over 4 millioner, 1996) i Mozambique;
tswana eller setswana (knap 4 millioner) især i Sydafrika og Botswana;
umbundu og kimbundu (hhv. ca. 4 og 3 millioner, 1995) i Angola;
kongo eller kikongo (ca. 3,2 millioner, 1991 i Congo (Brazzaville), Angola og Den Demokratiske Republik Congo;
tsonga (ca. 3,2 millioner) i Sydafrika, Mozambique og Swaziland;
ganda eller luganda (over 3 millioner, 1991) især i Uganda;
kamb (ca. 2,4 millioner, 1989) i Kenya;
bemba (over 2 millioner) især i Zambia, lingala(ca. 2 millioner) især i Den Demokratiske Republik Congo; og
chokwe (ca. 1 millioner, 1991) i Angola og Den Demokratiske Republik Congo.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.