vestatlantiske sprog

Artikelstart

Vestatlantiske sprog er en sprogfamilie, der tilhører den niger-kordofanske sprogæt og omfatter mere end 40 sprog, der tales af i alt ca. 30 millioner mennesker. De vestatlantiske sprog, som primært tales i Senegal og Guinea, opdeles i nordlige sprog, der omfatter de senegambiske sprog (bl.a. fulani og wolof) og bak-sprogene (bl.a. diola), og sydlige sprog, der omfatter mel-sprogene (bl.a. themne). Hertil kommer bidyogo (bijago), som udgør sin egen gruppe. Slægtskabsforholdene er dog kun lidt udforskede.

Faktaboks

Også kendt som: atlantiske sprog

Vestatlantiske sprog

De vigtigste af de over 40 vestatlantiske sprog. Hvor nyere optællinger mangler, er antallet af talere baseret på et skøn.

Nordlig vestatlantisk

Senegambiske sprog

Fulani, der også kaldes fulfulde, fulbe, pulaar, peul, fulacunda, fuuta jalon eller toucouleur, tales af ca. 20 millioner i hele Sahelområdet.
Wolof er modersmål for ca. 3,8 millioner (2002) og tales af yderligere ca. 4,3 millioner (1995) som andetsprog, især i Senegal.
Serer-sine tales af ca. 1,2 millioner (2002), især i Senegal.

Bak-sprog

Balanta tales af knap 400.000 (2002) i Guinea-Bissau, Senegal og Kap Verde.
Diola eller jola tales af ca. 400.000 (2002) i Senegal, Gambia og Guinea-Bissau.
Mandyak tales af ca. 285.000 (2002) i Guinea-Bissau, Senegal, Kap Verde og Gambia.

Sydlig vestatlantisk

Mel-sprog

Themne er modersmål for ca. 1,2 millioner og tales som andetsprog af yderligere ca. 250.000 i Sierra Leone.
Kissi tales af ca. 0,5 millioner i Guinea, Liberia og Sierra Leone.
Sherbro tales af ca. 135.000 i Sierra Leone.
Gola tales af ca. 100.000 i Liberia.
Limba tales af ca. 340.000 i Sierra Leone.

Bidyogo

Bidyogo, der udgør sin egen sproggruppe inden for vestatlantisk, tales af ca. 28.000 (2002) i Guinea-Bissau.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.