Afrika - sprog

De austronesiske sprog er kun repræsenteret af malagassisk, der tales på Madagaskar.

De afroasiatiske sprog, der tidligere kaldtes hamito-semitiske sprog, er en sprogæt med seks grene: semitisk med bl.a. arabisk og amharisk, egyptisk med det uddøde oldegyptisk og koptisk, berberisk, kushitisk med bl.a. somali, omotisk og tchadiske sprog med bl.a. hausa. Fælles for disse sprog er bl.a. konsonanten t som grammatisk markering af hunkøn og konsonanten k som markering af anden person. Typologisk er de stærkt fusionerende, jf. arabisk kitâb 'bog' og kutub 'bøger', hvor man ikke kan isolere ordets stamme fra flertalsmarkering.

Niger-kordofanske sprog (eller niger-kongo-sprog) er en sprogæt med grenene kordofansk, mande-sprog med bl.a. manding, vestatlantisk med bl.a. fulfulde og wolof, ijoide-sprog med bl.a. ijo, kru-sprog med bl.a. bassa og krahn, kwa-sprog med bl.a. akan og ewe, gur-sprog med bl.a. more, adamawa-ubangi-sprog med bl.a. zande og benue-kongo-sprog med bl.a. yoruba, igbo og bantu-sprog med bl.a. swahili og zulu. Antallet af grene og forholdet mellem disse er omdiskuteret. Et særtræk er de mellem 10 og 25 nominalklasser, der udtrykkes med etymologisk beslægtede elementer i alle grene undtagen i mande-sprogene, der ikke har nominalklasser.

De nilo-sahariske sprog deles i seks grupper, der måske udgør én sprogæt: Chari-nil-sprog med bl.a. shilluk, dinka, nuer, luo, karamojong, maasai og nubisk, maba, fur, koma, songhai og saharisk med bl.a. kanuri. Gruppen er meget uensartet.

Khoisan-sprogene deles i tre grupper, og det diskuteres, om de er beslægtede: nord-, central- og sydkhoisan. De khoisan-talende folk deles kulturelt i kvægfolk (khoikhoi) og jæger- og samlerfolk (san). Vigtigst er khoikhoi-sproget nama, der er et sprog i central-khoisan-gruppen, som tales i Namibia. Et fællestræk ved khoisan-sprogene er de såkaldte clicklyde.

• Afrika