Udbredelsen af de afrikanske sprogætter. De hamito-semitiske sprog kaldes nu oftest for afroasiatiske. Navnene på kortet angiver folkegrupper.

.

Afroasiatiske sprog. Udbredelseskort.

.

Der tales ca. 1800 forskellige sprog i Afrika, men tallet er usikkert. Det skyldes, at dialekt kan afgrænses over for selvstændigt sprog på forskellige måder. Sprogene kan inddeles i fire kategorier: europæiske sprog, varianter af europæiske sprog, indiske sprog og egentlige afrikanske sprog.

Første kategori er kolonimagternes sprog: Engelsk, fransk, portugisisk, spansk og tysk, hvoraf de fire første er administrationssprog i et eller flere afrikanske lande.

Til anden kategori hører afrikaans i Sydafrika og Namibia, krio i Sierra Leone, vestafrikansk pidginengelsk mfl.

Til tredje kategori hører bl.a. gujarati, hindi og konkani i Syd- og Østafrika.

De egentlige afrikanske sprog, fjerde kategori, kan inddeles i fem grupper: afroasiatiske sprog, nilo-sahariske sprog, niger-kordofanske sprog, khoisan-sprog og austronesiske sprog.

Afroasiatiske sprog

De afroasiatiske sprog, der tidligere kaldtes hamito-semitiske sprog, er en sprogæt med seks grene: semitiske sprog med bl.a. arabisk og amharisk, egyptisk med det uddøde oldegyptisk og koptisk, berberisk, kushitiske sprog med bl.a. somali, omotiske sprog og tchadiske sprog med bl.a. hausa. Fælles for disse sprog er bl.a. konsonanten t som grammatisk markering af hunkøn og konsonanten k som markering af anden person. Typologisk er de stærkt fusionerende, jf. arabisk kitâb 'bog' og kutub 'bøger', hvor man ikke kan isolere ordets stamme fra flertalsmarkering.

Nilo-sahariske sprog

Nilo-sahariske sprog.

.

De nilo-sahariske sprog deles i seks grupper, der måske udgør én sprogæt: Chari-nil-sprog med bl.a. shilluk, dinka, nuer, luo, karamojong, maasai og nubisk samt maba, fur, koma, songhai og sahariske sprog med bl.a. kanuri. Gruppen er meget uensartet.

Niger-kordofanske sprog

De niger-kordofanske sprogfamiliers udbredelse.

.

Niger-kordofanske sprog (eller niger-kongo-sprog) er en sprogæt med grenene kordofansk, mande-sprog med bl.a. manding, vestatlantisk med bl.a. fulfulde og wolof, ijoide-sprog med bl.a. ijo, kru-sprog med bl.a. bassa og krahn, kwa-sprog med bl.a. akan og ewe, gur-sprog med bl.a. more, adamawa-ubangi-sprog med bl.a. zande og benue-kongo-sprog med bl.a. yoruba, igbo og bantu-sprog med bl.a. swahili og zulu. Antallet af grene og forholdet mellem disse er omdiskuteret. Et særtræk er de mellem 10 og 25 nominalklasser, der udtrykkes med etymologisk beslægtede elementer i alle grene undtagen i mande-sprogene, der ikke har nominalklasser.

Khoisan

Khoisan-sprogene deles i tre grupper, og det diskuteres, om de er beslægtede: nord-, central- og sydkhoisan. De khoisan-talende folk deles kulturelt i kvægfolk (khoikhoi) og jæger- og samlerfolk (san). Vigtigst er khoikhoi-sproget nama, der er et sprog i central-khoisan-gruppen, som tales i Namibia. Et fællestræk ved khoisan-sprogene er de såkaldte clicklyde.

Austronesiske sprog

Den ellers meget store austronesiske sprogæt er i Afrika kun repræsenteret af malagassisk, der tales på Madagaskar.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig