dogon

Dogon, folkeslag, ca. 500.000, i det sydlige Mali, der taler et sprog, der tilhører den niger-kordofanske sproggruppe. Dogonfolket har en patrilineær slægtskabsorganisation og bor i landsbyer uden overordnet politisk autoritet. Hovederhvervet er agerbrug. Befolkningen er kendt for sin komplekse mytologi. Højdepunktet i det religiøse liv er sigui-ceremonien. Den finder sted hvert 60. år og bygger på den tro, at amfibiske væsener fra stjernen Sirius besøgte dogonfolket for ca. 3000 år siden.

Dogonfolket bebor det store Bandiagara-klippeplateau og kunne tidligere kun besøges ved hjælp af reb og rebstiger. Takket være denne naturlige isolation har folket bevaret sine traditionelle kunstneriske udtryksformer på trods af en ellers dominerende islamisk kultur i området. Dogonfolkets lerhyttearkitektur er overordentlig raffineret. Deres træskærerarbejder er formet som masker, statuetter og kunstfærdigt udførte døre til kornmagasinerne. Statuetterne, der anvendes i forbindelse med begravelsesritualer, forestiller ofte et forældrepar siddende med hinanden om halsen. Formsproget er bygget på firkanter, trekanter, halvcirkler og cylindre. I de seneste årtier har Dogonfolket, der mod slutningen af 1900-t. også har bosat sig i områderne ved foden af Bandiagara-plateauet, været genstand for såvel intensive antropologiske studier som for organiserede turistudflugter.