Nedertysk er en fællesbetegnelse for en gruppe dialekter, bl.a. westfalsk, østfalsk og mecklenburgsk, i det nordtyske sprogområde, der strækker sig fra nord for Aachen i vest til Frankfurt an der Oder i øst. Til den sprogvidenskabelige betegnelse nedertysk svarer benævnelsen plattysk, der betegner det folkelige talte sprog og benyttes af bredere kredse især i Nordtyskland. Nedertysk danner sammen med engelsk, frisisk og til en vis grad nederlandsk den nordsøgermanske gruppe af de vestgermanske sprog.
nedertysk
Nedertysk. Kortet viser de nedertyske dialekters udbredelse indtil 1945, idet afslutningen af 2. Verdenskrig medførte, at de nedertysktalende befolkningsgrupper øst for floden Oder drog mod vest.
Nedertysk. "Dit ys dat högeste unde öldeste Waterrecht, dat de gemene Koepman und Schippers geordineert und gemaket hebben tho Wissby dat sick eynn yder (de thor Sewert vorkeret) hyr narychten mach". 1556
Historie
Nedertysk opdeles traditionelt i oldsaksisk (ca. 800-1200), middelnedertysk (ca. 1200-1600) og moderne nedertysk (fra ca. 1600).
Oldsaksisk
De første vidnesbyrd om oldsaksisk stammer fra 800-tallet, hvor det er overleveret i navne og låneord og kendt som saksernes sprog i et område, der spænder fra Groningen-Zwolle-Zutphen i vest til Elben-Saale i øst. Med Karl den Stores erobring af områderne og kristendommens indførelse ses de første spor af indflydelse fra frankisk og oldhøjtysk, jf. de oldsaksiske hovedværker Heliand (Frelseren) og Genesis; begge eposfragmenter stammer fra ca. 830 og har tilknytning til den kristne mission.
Middelnedertysk
Middelnedertysk opnåede sin største udbredelse med den tyske ekspansion mod øst i 1100-tallet, og som Hanseforbundets handelssprog blev det lingua franca for hele Østersøområdet. I Lübeck opstod der blandt tilflyttere fra forskellige dialektområder et overregionalt tale- og skriftsprog, Hansesprache, der blev brugt i hansekontorerne fra Bergen til Novgorod. Ud over akter fra Hanseforbundet er der på middelnedertysk bevaret retstekster som Sachsenspiegel (Et spejl for sakserne, 1224-1231) og talrige stadsretter for større tyske byer, bl.a. Lübeck og Magdeburg. Også Luthers højtyske oversættelse af Bibelen (1522-1534) findes i en middelnedertysk gengivelse. Efter bogtrykkerkunstens opfindelse forsynede trykkerierne i Lübeck og Rostock hele Østersøområdet med tekster på nedertysk.
Moderne nedertysk
Ved Hanseforbundets ophør kom de nordtyske områder fra 1500-tallet under stærk højtysk påvirkning sydfra, specielt gennem kirkesproget efter Reformationen, og brugen af nedertysk som forvaltningssprog ophørte ca. 1650. Siden da har nedertysk haft status som dialekt uden et officielt skriftsprog, men der findes en omfattende dialektlitteratur. Blandt 1800-tallets kendteste og mest læste værker var Klaus Groths digte og småfortællinger og Fritz Reuters romaner og skuespil. I vore dage tales nedertysk stadig blandt ældre og i hjemstavnsgrupper mv., mens det beherskes passivt af store dele af regionens befolkning. Det høres regelmæssigt i radio og tv og kan studeres ved en række nordtyske universiteter.
Nedertysk i Danmark
I Danmark fungerede nedertysk ved siden af dansk fra middelalderen indtil midten af 1500-tallet som andet skriftsprog efter latin. Det var dels det dominerende sprog i den sydlige del af Slesvig og hele Holsten, dels det sprog, som de nordtyske indvandrere bragte til kongeriget, uanset om de var fyrster, købmænd, håndværkere eller lejesoldater. De seneste vidnesbyrd om nedertysk i Danmark er fra Amager, hvor sproget indtil ca. 1800 brugtes i kirke og skole af den oprindelig nederlandske koloni, fx Luthers katekismus. Det første bogtryk i Danmark på nedertysk var Dat Gotlandsche Waterrecht, en søret, der anerkendtes af skandinaviske, tyske og hollandske søfarende i Østersøområdet. Bogen er trykt i 1505 af hollænderen Gotfred af Ghemen, Københavns første bogtrykker.
Morfologi og ordforråd
Nedertysk adskiller sig lydmæssigt markant fra højtysk, især fordi nedertysk ikke er omfattet af den højtyske lydforskydning. Bøjningsmæssigt ses sammenfald af akkusativ og dativ i de personlige pronominer, og verberne har ikke personbøjning i pluralis.
Endnu i dag afspejles den nedertyske indflydelse på ordforrådet i sprogene omkring Østersøen, i dansk fx i ord for erhverv som isenkræmmer, buntmager, for komponenter i hverdagslivet som bukser, køkken og for abstrakter som angst, lykke; hertil kommer almindeligt brugte verber som blive, mene og føle. Intet sprog har således påvirket dansk mere end nedertysk.
Læs mere i Den Store Danske
Fagansvarlig for Tysk
Kommentarer (2)
skrev Pernille Frandsen
Den korrekte kilde til billedet er:
'Dit ys dat högeste unde öldeste Waterrecht, dat de gemene Koepman und Schippers geordineert und gemaket hebben tho Wissby ...', 1556.
Findes online her : https://www.proquest.com/eeb/docview/2090337614?&imgSeq=10
svarede Jørgen Nørby Jensen
Mange tak for din kommentar. Billedteksten er nu ændret.
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.