mayasprog | lex.dk – Den Store Danske

Mayasprogene er en sprogfamilie med ca. 30 sprog, der i dag tales af ca. 4 millioner mayaer, fortrinsvis i Mexico, Guatemala og Belize. Det fælles grundsprog, som mayasprogene nedstammer fra, har formentlig sin oprindelse i det nuværende Guatemalas nordøstlige højland.

Mayasprogene er den bedst udforskede sprogfamilie i Mellemamerika og omfatter bl.a. sprogene yucatekisk (ca. 0,7 mio.), quiché (ca. 2 mio.), cakchiquel (ca. 450.000), mam (ca. 530.000) og kekchi (ca. 800.000). Tidlige tekster fra ca. 200 f.v.t. til 1600 e.v.t. på forstadier til yucatekisk foruden sprogene chol, chontal og chortí er skrevet med hieroglyfiske tegn; derefter blev mayatekster skrevet med det latinske alfabet. På yucatekisk findes en række annaler, Chilam Balam-bøger, på quiché det mytologiske skrift Popol vuh og dramaet Rabinal achí. De to sidstnævnte skrifter blev fundet og udgivet i 1850'erne af den franske abbed Brasseur de Bourbourg (1814-1874). Fra 1500-1600-tallet stammer en række ordbøger og grammatikker, der er affattet af spanske missionærer, mens 1900-tallet byder på grammatiske beskrivelser og sproghistoriske arbejder, fortrinsvis udarbejdet af nordamerikanere. Fra 1980'erne er mayaerne selv aktivt involveret i den videnskabelige udforskning af deres sprog.

Grammatik

Et vigtigt fonetisk træk er tilstedeværelsen af glottale klusiler. Verberne har aspekt- og personbøjning, sidstnævnte efter delvis ergativt mønster (se ergative sprog). Forhold i relation til den fysiske verden, fx position, retning og form, bliver udtrykt præcist. Sætningsbygningen var tidligere VOS, dvs. verbet først og derefter objekt og subjekt, men denne rækkefølge er ikke bevaret i alle mayasprog.

Et delvist ergativt mønster er typisk for mayasprogene, idet ergativitet alene forekommer ved verber i perfektivt aspekt, jf. følgende eksempler fra mayasproget chortí: I den transitive sætning (a) udtrykkes subjektet ved præfikset in-, mens objektet udtrykkes ved suffikset -et. I de intransitive sætninger udtrykkes subjektet i perfektivt aspekt, (b), ved suffikset -et, altså ligesom objektet i (a), men i imperfektivt, (c), ved præfikset -in, dvs. som subjektet i (a).

(a) transitivt verbum
in	- ira	- et
1.pers.	- se	- 2.pers.
'Jeg ser dig'

(b) intransitivt verbum, perfektivt aspekt
wayan	- et
sove	- 2.pers.
'Du sov'

(c) intransitivt verbum, imperfektivt aspekt
in	- wayan
1. pers.	- sove
'Jeg sover'

Skrift

Gennembruddet i dechifreringen af mayaernes skriftsystem kom i 1950'erne, da den russiske filolog Jurij Knorozov påviste, at skriften var baseret på en kombination af stavelsestegn og ordtegn. Dette resultat byggede på oplysninger i et skrift skrevet i 1566 af Diego de Landa, der var biskop af Yucatán og selv stod i spidsen for afbrændingen af mayaernes gamle foldebøger. Omtrent samtidig lykkedes det for andre forskere at identificere visse verber, herskere og titler ved at undersøge mønstre i indskrifter med en enkel og repetitiv struktur. Mange indskrifter blev tydet i løbet af 1970'erne, og efter 2000 kan ca. 80% af de kendte mayatekster læses.

Stenindskrifter omhandler især herskere og deres fødsel, afstamning, giftermål, alliancer, erobringer mv. Tekster på drikkekar fortæller oftest om det pågældende kars art, brug og ejerskab. Desuden forekommer der små illustrerede fortællinger, hvoraf nogle genfindes i Popol vuh. Herudover findes indskrifter på smykker og vægmalerier samt i huler foruden i de fire rituelle foldebøger, som stadig er bevaret.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

Fagansvarlig for Mayasprog

Steffen Haurholm-Larsen

Ph.d., CLAVIS sprog & kompetence