Annaler, (af lat. (libri) annales 'årbøger', af annus 'år'), årbøger, i hvilke hændelser og kendsgerninger er opført i kronologisk orden, år for år og undertiden uden indre logik. Annaler kan betragtes som begyndelsen til egentlige historiske værker og kendes fra oldtidens Kina, Egypten og Grækenland; i Rom gjorde man fra ca. 200-t. f.Kr. statslige optegnelser under navnet tabulae pontificum. Den romerske forfatter Livius' værk Ab urbe condita var disponeret efter år, men indeholdt også fortællinger, der rakte ud over de enkelte år. Tacitus kaldte det ene af sine værker om Roms historie for Annales.

De første middelalderlige annaler var udløbere af de såkaldte påsketavler; på disse noteredes de afdøde, der skulle mindes ved messer på deres dødsdag. Da det blev sådan, at man angav året for dødsfaldet og samtidig nævnede andre begivenheder, var grunden lagt for egentlige annaler. Klostrene udvekslede årbøger, og noget tilsvarende kendes fra verdslige organisationer. Både i Karolingerriget og i England stod det kongelige kancelli i spidsen for udfærdigelsen af annaler.

Der har dog næppe været tale om en årlig regelmæssig indførelse, og annaler er oftest skrevet stødvist. Efterhånden som optegnelserne blev udvidet til længere beretninger, udviskedes forskellen mellem annaler og krøniker. Kun i meget få tilfælde kan en forfatter udpeges, og — bortset fra annaler i England og Island — er sproget næsten altid latin.

I Danmark påbegyndtes udarbejdelsen af annaler i midten af 1100-t., og også de danske middelalderlige annaler udgik fra klostre. En undtagelse er Valdemarårbogen, der dækker perioden 1130 til 1219 og er blevet til i det kongelige kancelli. Forholdet mellem de danske årbøger er omdiskuteret. Omkring 1130 påbegyndtes en annalistik ved ærkesædet i Lund. Den ældste kendte årbog er Colbazårbogen, der går frem til 1177. En ny Lundeårbog kendes i dansk oversættelse fra ca. 1400, men den er anlagt i 1253.

I slutningen af 1200-t. flyttedes centret for annalistik til cistercienserklostret i Sorø. Her begyndte en ny æra, idet sagn og udenlandske oplysninger blev optaget. Det gælder for Lundeårbogen, Rydårbogen (i en latinsk og to danske versioner), Ældre og Yngre Sjællandske Årbog og Den Jyske Krønike, hvis første del er en forkortet gengivelse af Saxos Gesta Danorum, mens anden del ligesom Yngre Sjællandske Årbog er en personligt præget skildring af 1300-t.s svære epoke. Annalistikken fik en renæssance i 1500-t., og mange af de middelalderlige årbøger kendes kun i afskrifter fra denne tid. Annalerne udgør en meget væsentlig kilde til middelalderens historie og er genstand for indgående forskning.

I vore dage bruges ordet annaler om periodisk udkomne tidsskrifter; særlig berømt er det franske Annales. Économies, sociétés, civilisations, grundlagt 1929.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig