Iota er det niende bogstav i det græske alfabet. Det skrives Ι, ι og angiver på klassisk såvel som moderne græsk lydværdierne [i] og [iː]. I det græske talsystem har ι talværdien 10.

Faktaboks

Også kendt som

jota

Bogstavets udvikling

Bogstavet er i formen I overtaget fra det fønikiske bogstav yod (𐤉), og det latinske bogstav I er igen afledt heraf. Det fønikiske bogstav var en konsonant med lydværdien [j], men blev i græsk regi tolket som en vokal. Dog noterer ι også konsonanten [j], således i diftongerne αι [ai] og οι [oi].

Diftonger

På latin gengav romerne disse diftonger hhv. ae og oe, således at fx græsk Aisopos på latin bliver til Aesopus (og på dansk igen Æsop) og Oidipous tilsvarende bliver Oedipus (og på dansk igen Ødipus).

Iota – bogstavet i nyere tid

I de sidste århundreder f.v.t. blev iota stumt efter lang vokal, men i skrift bevaret som et lille iota under vokalen, det såkaldte iota subscriptum: ᾳ, ῃ, ῳ.

Omkring Kristi fødsel blev diftongerne αι og οι monoftongeret og udtalt hhv. [ɛ] og [y], og i de følgende århundreder skete der en dybtgående ændring af vokalsystemet, hvilket i den fuldtudviklede nygræske form betyder, at vokalerne η (eta), ι (iota) og υ (ypsilon), såvel som diftongerne ει og οι, har forskudt sig yderligere og alle udtales [i] eller [iː], en proces kendt som iotacisme.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig