diftong

Diftong, forbindelse af to vokallyde i samme stavelse. Hvis den første vokallyd danner toppen i stavelsen, kaldes diftongen faldende, fx i dansk mig, engelsk low, tysk Sau; hvis anden vokallyd er stavelsestop, kaldes diftongen stigende, fx dansk ja.

Faktaboks

etymologi:
Ordet diftong kommer af di- og græsk phthongos 'lyd', dvs. 'dobbeltlyd'.

De tre hovedtyper af faldende diftonger i dansk glider hen imod en i-lyd, fx mig, tøj, en u-lyd, fx hav, tov, eller en åben å-lyd, fx bær, smør, normalt dog uden at nå dette slutpunkt. De danske faldende diftonger har tidligere været udtalt som vokal-konsonant-forbindelser, og sådan opfører de sig i nogle henseender stadig i sprogsystemet, jf. stege-stegt, hvor infinitiven har diftong og datids participium lukkelyden g; herved adskiller de sig fra fx engelske og tyske faldende diftonger, der i sprogsystemet fungerer som langvokaler.

Se også dansk, danske dialekter, monoftong, triftong og vokalsammenstød.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig