konsonanter

Artikelstart

Konsonanter, medlyde, har i sprogvidenskaben to betydninger. I artikulatorisk forstand er konsonanter det samme som kontoider; men ofte bruges betegnelsen snarere funktionelt og refererer da til lydenes rolle i stavelsen. I dansk er kernen i betonede stavelser altid en vokal, aldrig en konsonant. Vokaler kan danne betonede stavelser alene, fx ø og å; det kan konsonanter pr. definition ikke; de forekommer kun sammen med en vokal. Vokaler er således centrale og konsonanter marginale i stavelsen. Approksimanter og halvvokaler som det danske bløde d og j er i funktionel betydning konsonanter, selvom de ikke er det i snæver artikulatorisk forstand.

Faktaboks

Etymologi
Ordet konsonant kommer af lat. consonans 'enstemmig, medlydende', gen. consonantis, se konsonans.

Konsonanter klassificeres primært efter artikulationssted, fx labial, dental, palatal, velær og uvulær, og artikulationsmåde, fx klusil, frikativ, nasal, lateral, r-lyd og approksimant. Sekundært klassificeres de mht. stemthed, aspiration og artikulationsenergi. Se også dansk sprog.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig