Approksimanter, (af lat. approximantes, præs.part.plur. af approximare 'nærme sig', af ad- 'til' og afledn. af proximus 'nærmest'), sproglyde, der dannes med så snæver en luftstrømspassage på artikulationsstedet, at der lige akkurat ikke dannes hæmmelydsstøj, dvs. støj som fx den, der karakteriserer et dansk s eller f. En approksimant er fx det danske 'bløde d', [ð], og dansk j. Approksimanter bruges oftest — som i eksemplerne — om svækkede hæmmelyde, men kan også bruges om de snævreste vokaler, fx dansk i, y, u.