ad-

Ad-, latinsk og internationalt præfiks, der sættes ved verber eller ord afledt af verber. Ad- svarer til dansk til-, ad- og hos-.

I de romanske sprog fik præfikset formen a-, som findes i franske ord som a-dresse og a-vis.

Ad- erstattes som regel foran konsonant af a- plus den samme eller en lignende konsonant. Herved fås former som at-tribut, ar-rogant, ac-cept, ak-kord, ap-parat o.l.

Ad- angiver, at den betegnede handling har en retning hen til, hen imod, ad noget til (fx adspørge), evt. til subjektet selv: Et ad-jektiv er lagt til eller ved siden af noget, at ac-ceptere er at tage noget til sig.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig