Kardinalvokalskema

Kardinalvokalskemaet viser til venstre de 18 kardinalvokaler. Symbolerne optræder i par, og tegnet til højre repræsenterer en rundet vokal. Til højre vises de danske vokallyde i kardinalvokalskemaet i grov IPA-lydskrift. Øverst fra venstre ses vokalerne, som de udtales i mit, nyt, dut, midt, mæt, mødt, foto, høns, mund, male, gøre, åre, kat, grøn, kom og ham.

Kardinalvokalskema
Af .

Vokaler er bogstaver eller lyde, der kan danne stavelse, i dansk a, e, i, o, u, y, æ, ø, å.

Faktaboks

Etymologi
Ordet vokal kommer af latin vocalis 'klangfuld, tonende', der er en afledning af vox 'stemme', genitiv vocis.
Også kendt som

selvlyde

Klassificering af vokaler

Artikulatorisk klassificeres vokaler traditionelt efter tre parametre, der alle henviser til artikulationen af vokalerne: artikulationssted, åbningsgrad og runding.

Artikulationssted

Artikulationsstedet henviser i traditionel beskrivelse til hvilken del af tungen, der er tættest på den øvre del af mundhulen: fortungen eller bagtungen. Vokalen i artikuleres med fortungen tæt på den hårde gane, mens vokalen u artikuleres med bagtungen tæt på den bløde gane.

Der findes også vokaler, der artikuleres med mellemtungen, fx har russisk både et fortunge-i og et mellemtunge-i.

Åbningsgrad

Åbningsgraden henviser til graden af indsnævring på det smalleste sted i munden under artikulationen af en vokal. Hvor i og u har forskelligt artikulationssted, så har de åbningsgraden til fælles, for de er begge høje (eller snævre) vokaler. Vokalen i glas er en fortungevokal ligesom i, men den er lav (eller åben). På samme måde er vokalen i tår en bagtungevokal ligesom u, men den er også lav (eller åben).

Runding

Rundingen henviser til læbernes stilling under artikulationen af en vokal. De kan enten være urundede som i udtalen af bogstaverne i, e, a, eller vokaler kan være rundede som i udtalen af bogstaverne u, o, å.

I dansk kan både fortunge- og bagtungevokaler være rundede, såvel høje som lave. Vokalerne i ny, ønsk, skøn, tør er alle rundede fortungevokaler (men de har forskellig åbningsgrad).

Kardinalvokalerne er et sæt af 18 mulige vokallyde, der adskiller sig netop mht. artikulationssted, åbningsgrad og runding. De 18 vokaler blev opstillet i et skema af den engelske fonetiker Daniel Jones i 1917, og de bruges til at klassificere vokaler i verdens sprog. Inventaret af vokaler i dansk er bl.a. kendetegnet ved at vi har tre vokaler, nemlig i, e og æ som i mile, mele og mæle, der ligger meget tæt på hinanden lydligt og udtalemæssigt, hvilket kan ses i opstillingen af de danske vokaler i kardinalvokalskemaet.

Modificering

Vokaler kan modificeres på forskellig vis, fx ved nasalitet som i fransk son 'lyd' og ved retrofleksion som i amerikansk-engelsk bird 'fugl' og far 'fjern'. Diftonger er fonetisk set vokaler, som inden for samme stavelse tydeligt ændrer kvalitet, fx som i dansk hav [hɑw] og engelsk you [ju:].

Vokaler og vokoider

Termen vokal kan bruges synonymt med vokoid (en term der bruges i fonetik). I dansk er vokaler i betonet stavelse altid vokoider som i kok, væk. Der findes dog også sprog som fx tjekkisk, hvor konsonanter bruges på samme måde som vokaler i dansk, i den forstand at de kan danne stavelse. Det gælder bl.a. l og r i tjekkisk vlk ’ulv’ og krk ’hals’.

Bemærk at konsonanter også kan blive stavelsesdannende i løbende tale i dansk (i ord som tale, ramme, hunde), mens de ikke er det i tydelig ordbogsudtale.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig