Vokoider er en fonetisk betegnelse for vokaler. Det er imidlertid ikke kun de lyde der skrives med vokalbogstaverne a, e, i, o, u, y, ø, æ, å, der er vokoider. Termen bruges i fonetikken om alle sproglyde, der dannes med fri passage for luften langs tungens midterlinje i svælg- og mundhule og ved læberne.
I dansk tilhører alle vokaler, j og blødt d samt v og r i udlyd denne kategori.
Vokoider kan også alle klassificeres som kontinuanter og sonoranter.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.