Ingrid Bergman spillede kvinden, der blev udsat for psykisk manipulation af sin mand i den amerikanske thriller Gaslight fra 1944.
Gaslighting er en avanceret form for psykisk manipulation, som har til formål at skabe tvivl om en persons, en gruppes eller en nations dømmekraft og virkelighedsopfattelse.
Ordet kommer fra engelsk gaslighting, som betyder gasbelysning.
Begrebet stammer fra et britisk teaterstykke fra 1938 og en film fra 1940 med titlen Gas Light. Stykket handler om en kvinde, som af sin mand manipuleres til at tro, at hun er ved at blive sindssyg. Filmen blev genindspillet i 1944 i en amerikansk udgave af instruktøren George Cukor. I filmen skruer manden skiftevis op og ned for gasbelysningen, men benægter det, for at få sin hustru til at tro, at hun er blevet skør. Formålet med manipulationen er at drive konen til vanviddets rand, så han kan få hende indlagt på et psykiatrisk hospital og stjæle hendes opsparing.
Udtrykket gaslighting og det at gaslighte nogen gled i løbet af 1950’erne ind i det engelske sprog som et udtryk for ekstrem manipulation med det formål, at få nogen til at fremstå som psykisk syge, så de kan blive spærret inde. I løbet af 2010’erne fik udtrykket en bredere psykologisk betydning om det fænomen systematisk at udføre grov psykisk manipulation, som har til formål at nedbryde modpartens virkelighedsopfattelse og skabe afhængighed af manipulatoren.
Gaslighting har været brugt på dansk siden 2015. På dansk bruges ordet ofte i en bredere betydning til at beskrive situationer, hvor nogen er blevet løjet for eller forsøgt manipuleret i større eller mindre grad. Ordet har opnået popularitet, i takt med at der er kommet et samfundsmæssigt fokus på fænomener som misinformation, politisk manipulation og fordrejning af påstande.
Der findes forskellige måder, hvorpå en manipulator kan så tvivl og skabe usikkerhed og forvirring hos en anden person. Psykologer karakteriserer gaslighting som en avanceret og subtil form for psykisk vold, som skader en anden person. Manipulatoren opnår kontrol over en anden person ved at få vedkommende til at tvivle på om det, han eller hun oplever, virkelig stemmer. Manipulationsstrategierne i gaslighting kan bestå i at:
Fælles for alle formerne er, at gaslighting er en adfærd, som sker bevidst, med det formål at kunne kontrollere relationen og få magt over en anden person. Det kan foregå i det skjulte og over lang tid, så modparten gradvist mister troen på sig selv og tilliden til sin egen dømmekraft. Den tætte relation mellem gaslighteren og personen, der bliver manipuleret, gør, at det ofte er vanskeligt at erkende, da man som offer for gaslighting vil være tilbøjelig til at undskylde adfærden.
Manipulationen kan både finde sted i nære relationer mellem forældre og børn eller i et parforhold, men det kan også foregå på arbejdspladser eller mellem venner. Det kan desuden finde sted i religiøse sekter, hvor en leder manipulerer medlemmerne til at gøre forskellige ting og skaber en afhængighedsrelation.
Gaslighting involverer altid to parter; en manipulator, dvs. gaslighteren, og den eller dem, der bliver udsat for manipulationen. Der er forskellige grader af gaslighting, som spænder fra dysfunktionelle forhold til grov manipulation og systematisk psykisk vold, som kan stå på over lang tid.
Gasligthing finder ikke kun sted mellem enkeltpersoner, men kan også foregå på samfundsplan, hvor det minder om udspekuleret propaganda eller indoktrinering. I politik finder gaslighting både sted mellem samfundsgrupper og mellem magthavere og befolkningen. Gaslighting ligner misinformation, som er formidling af usande eller vildledende oplysninger. Men gaslighting udgør et mere sammenhængende, længerevarende og målrettet forsøg på systematisk at udbrede en bestemt opfattelse. Alle modsatrettede oplysninger, der strider imod opfattelsen, afvises som forkerte eller farlige.
På et samfundsplan kan gaslighting foregå åbent eller mere indirekte, hvormed bestemte narrativer gradvist bliver en del af en kultur og dermed accepteres som værende sande. Formålet er at kontrollere meningsdannelsen og få folk til at opfatte modargumenter som tåbelige, forkerte, irrelevante eller farlige. Gaslighting er en metode til at få magt over andre samfundsgrupper eller bevare en samfundsmæssig magtposition ved at så tvivl om modstanderens tilregnelighed.
Et klassisk eksempel er skildringer af kvinder som hysteriske, præmenstruelle eller utilregnelige, hvis de opfører sig på måder, som ikke passer ind i den kulturelle norm eller afviger fra en bestemt opfattelse af kvindens rolle. Manipulationen består i at få enhver modstand til at fremstå som et bevis på, at kvinder netop er hysteriske og utilregnelige. Det bliver dermed vanskeligt at indtage en kritisk position.
Flere kommentatorer har peget på, at Donald Trumps politiske taktik med at så tvivl om modstanderes troværdighed og udråbe medierne som løgnagtige er en subtil form for politisk manipulation, som kan sammenlignes med gaslighting.
I forbindelse med Trumps indsættelsesceremoni i januar 2017 som amerikansk præsident fremsatte Trumps talsmand og rådgiver falske påstande om størrelsen af menneskemængden, der overværede indsættelsen. Selvom fotomateriale tydeligt viste, at menneskemængden var mindre end til Barack Obamas indsættelse, fastholdt Trumps stab, at der ikke var tale om en løgn, men derimod om ”alternative kendsgerninger”. Effekten af at omdøbe falske påstande til alternative kendsgerninger er en gradvis opløsning af skellet mellem sandt og falsk, hvormed nogle kan manipuleres til at tro på en bestemt virkelighedsforståelse.
Med ordene ”Hvad I ser og hvad I læser, er ikke hvad der i virkeligheden sker” angreb Trump i en tale i 2018 endnu engang nyhedsmedierne, som han systematisk har anklaget for at sprede falske nyheder. Med politisk manipulation er det lykkedes for Trump at overbevise mange vælgere om, at hans mange falske påstande er sande og at medierne og hans politiske modstandere lyver.
Mange psykologer er enige om at kategorisere gaslighting som psykisk vold, hvor én part bevidst, systematisk og over tid udsætter en anden part for krænkende, nedværdigende og forulempende adfærd. Gaslighting kan føre til, at personen, som udsættes for manipulationen, nedbrydes og gradvist mister sin selvtillid og tillid til egen virkelighedsopfattelse. Den 1. april 2019 trådte en ny lov i kraft i Danmark, som gjorde psykisk vold strafbart.
.jpg){kind=link}
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.